Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

150 IL Husflid. skole, at Frøken Jenny la Cour har f'aaet Siødet til at tage Væveriet op. I Kjøbenhavn har Fru Fischer arbejdet sammen med danske Kunstnere, hvad Kvindernes Udstilling i 1895 bar smukke Vid- nesbyrd om. — At Mejeriet er bleven skilt fra det almindelige Landbrug, har gjort, at der vil være god Tid for de Piger, der malke Køerne, til at væve, og naar Husmoderen har lært det saaledes, at hun kan lære det fra sig igjen, vil hun maaske ogsaa lettere kunne faa Malkepiger, naar hun lover dem, at de skulle lære at væve. Til »Kunstvæveriet« regnes Tilvirkningen af bløde Gulvtæpper (Smyrnavæv) saa vel som af kvin- delige Paaklædningsstykker, hvor smukke Mønstre og livlige Farver ere anvendte. Men ved Siden deraf væves der f. Ex. stærkt Tøj saa vel til Mands- som til Kvindeklæder, og dette synes at svare bedst Regning. Naar Skolerne i A skov og i Vallekilde ere nævnte i Forbindelse med Væveriet, saa fortjene de kvindelige Folkehøjskoler i det hele at nævnes som de, der have gjort et betydningsfuldt Arbejde for al lære unge Piger nyttig Haand- gjerning. De øves i at strikke, i at lappe og i Linnedsyning; stundum lære de at tage Maal og at sy Kjoler til sig selv. Spørgsmaalet om at faa Kvindeklæderne indrettede saaledes, at de ikke skade den legemlige Sundhed, spiller en stor Rolle ved denne Undervisning. Bevægelsen gaar i det hele i den Retning, at der holdes igjen imod, at Eleverne tage finere Haandarbejder op, naar de ikke ere sikre i det jævne, solide Arbejde. Ogsaa mandlige Lærlinger faa stundum paa Folkehøjskolerne Adgang til at øve sig i nyttig