Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Virksomheden for al gjenoplive Husfliden. 151 Haandgjerning. I Fiskeriskolen paa Vallekilde er Vejledningen i Haandgjerning afpasset etter Ele- vernes særegne Behov. Ved Siden af Husfliden er i de senere Aar Sløjden kommen frem. I Virkeligheden betyder det svenske Ord Sløjd ikke andet end Haandgjer- ning Naar der i Kæmpevisen fortælles om den kvindeklædte Habors Komme til Signelils Jomfru- bur, saa lægges der ham i Munden: »Hil sidder I, stolten Signelille!* I spinder det Silketvinde; Hagbard haver mig til eder sendt, om I vilde mig Sløgder kjende. Hør I, stolten Signelille! og ville I mig det unde, at jeg maatte Sløgder af eder lære? saa faa ere de, dem kunne«. Men da Signelil ikke turde sige noget dertil, mælte hendes Fader, Sigvard Konning: »Haver dig Hagbard en Jomfru sendt, du skulde hende Sløgder lære: da skalt du lære hende Sax og Søm og vogte hendes Hæder og Ære«. Kæmpevisens »Sløgder« er ikke andet end det svenske >Sløjd«, som da ogsaa den Dag i Dag er Benævnelsen paa Arbejde med Sax og Naal, ved Sømning som ved anden Syning, ikke mindre end paa Arbejde med Kniv og andre Redskaber i Træ (»Træsløjd«). Imidlertid har Sløjd i vor Tid faaet en særegen Betydning i Sprogbrugen, hvad der vel hænger sammen med, at man i Sverrig før end i Danmark rejste Kravet paa, at der i Børneskolerne, saa vel Drengeskolerne som Pigeskolerne, skulde