Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Nordiske Gilder og Lav. 171 Svendenes Tal steg samtidig fra 302 til 459, og to af Mestrene havde flere Svende end samtlige Mestere i 1730. En anden Grund til Stridighederne var den, at der dels imellem Svendene var mange Udlæn- dinge, dels iblandt de indfødte var mange, som havde arbejdet udenlands og der tilegnet sig den Tankegang og de Livsvaner, der havde udviklet sig i de tyske Haandværkslav og særlig da, som ovenfor fremhævet, i Bygningslavene. Da Renæssancekulturen kom her ind i Landet, og der samtidig var en forholdsvis god Tid for dem, der havde Jordejendomme, steg Kravene paa Bekvemmeligheder af forskjellig Slags, paa fine Klæder og paa stadselige Boliger, og naar da Haandværkerne, som vare voxede op her hjemme, ikke kunde gjøre disse Krav Fyldest, fordi de ikke vare duelige nok og ikke talrige nok, saa blev der indkaldt fremmede Mestere og Svende. Der blev da ogsaa forskreven en Hoben Bygmestere, og med dem er der fulgt en stor Del Svende. Frederik 2. og Kristian 4. have indkaldt mange til at bygge Slotte og til at bygge Skibe, fra Holland, Tyskland og England. Denne Efterspørgsel efter de i Ud- landet oplærte Arbejdere har naturlig vakt den Forestilling, at man vanskelig kunde blive dygtig i sit Fag uden at rejse paa sit Haandværk. Da Kjøbenhavns Magistrat 1648 gav nogle Regler for Tømmersvendene, foreskrev den blandt andet, at en Svend ikke maatte gaa fra sin Mester, »saa længe han har Arbejde og vil give ham den Dag- løn, som han hos en anden kan bekomme, med mindre han vil forsøge sig paa fremmede Steder«. I 1657 forordnes det, at en Svend ved sin Mesters Død ikke maa forlade Enken, »før Ar-