Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Stenaldersfolket og Østersfiskeriet. 9 lændt Baal. De danske Skaldynger høre til dem, der ere rigest paa Oldsager. Køkkenmøddingerne ere Vidnesbyrd om, at Forholdene i den Tid, de stamme fra, have været andre end nu, da Østers vel trives i Limfjorden, men ikke i Issefjorden. Imidlertid synes Landet i hin fjærne Tid ogsaa at have været bebygget, hvor der ikke var Adgang til at fange Østers. Man har nemlig fremdraget Oldsager af samme Slags som dem, de gamle Østersspisere benyttede, paa Steder i Danmark, der ligge sydligere end de, hvor man har fundet Skaldynger. Exempelvis skal her nævnes Kyst- fund som i Korsør Nor og i Vaalse Vig paa Falsters Nordkyst; paa det første Sted laa Old- sagerne pletvis omkring Kysterne af de tre Øer Magleø og Lilleø, der nu ere forbundne ved Dæmninger og udgjøre Jærnbanegaardens Omraade; paa det sidste Sted vare de dækkede med et Lag Sand og Dynd. »Herved ere,« skriver National- museets Direktør, Dr. Sophus Müller, i sit Pragt- værk »Vor Oldtid«2, »Forholdene forblevne næsten uforandrede, som de vare Aartusender tilbage; der er fundet regelmæssig dannede Brolægninger med Hester af flettet Greneværk og med tynde Pæle nedstukne mellem Stenene, og herved er der op- taget en Mængde marvspaltede Dyreknokler, Dynger at Nøddeskaller, ildskjørnede Stene og over 2000 forarbejdede Sager af Flint, Hjortetak og Ben, for- uden Potteskaar og Affald fra Flintens Tilhugning.« Dernæst skal del nævnes, at man ogsaa inde i Lan- det, hvor der er eller har været Søer, har fundet 8por af Bopladser fra det samme fjærne Tidsrum. Under en usædvanlig lav Vandstand i Maribo Sø