Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Stenaldersfolket og Østersfiskeriet. 13 i en Mose paa Sjælland sammen med Redskaber fra Stenalderen. Af Sænkestene til at tynge Fiske- nettet ned har man fundet mange. Naale til Knyt- ning af Net mener man ogsaa at have fundet. Fra Stenalderen har man Benkroge, fra Bronce- alderen Broncekroge til at sætte Maddingen paa, hvormed Fiskene skulde tages. De Fartøjer, hvorfra man drev Fiskeriet, have vel fra først af været udhulede Træstammer, til- spidsede for og bag; men siden har man forbedret Bygningen af Baadene, indtil man naaede den 1* orm, som er vel kjendt fra Vikingetidens Skibe. 2. Sildefiskeriet ved Skanor og Falsterbo. I Middelalderen gik der især Ry af Silde- fiskeriet i Øresund. Ved Aar 1200 bleve Ban- kerne uden for den ]ange Odde, der strækker sig fra Skaane ud i den sydligste Del af Øresund, ogleplads for Silden. Den samledes der i umaa- delige Stimer, Fiskere kom rundt omkring fra for at faa Del i den rige Fangst, Kjøbmænd kom for kjøbe og salte Sildene, og mange Mennesker mødte for at lorsyne sig med den gode Faslespise °S for at skaffe sig andre Varer fra det Marked, som fulgte med Kjøbmandsstævnet. Paa Nordsiden den øde Odde opstod paa Grund af Fiskerierne °g Markederne Byen Ska n ø r. med en Kongsgaard; senere byggedes paa Oddens sydlige Spids Fal- sterbo med en fast Borg.3 8axe bruger meget stærke Udtryk om Fiske- længden i Øresund: det kan træffe sig den Gang.