Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

16 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. Skanør kun lidet større. Thi da var det forbi med det rige Sildefiskeri. Der er andre Byer end Skanør og Falsterbo, for hvilke Sildefiskeriet i Øresund har haft Betyd- ning. I Helsingørs Kjøbstadsret fra 1426 tilsiges der Byens Borgere »saadanne Privilegier, Friheder og Fordele, som andre vore Borgere og Kjøbstads- mænd have paa vore Markeder og Sildelejer, som ere Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør«. Silde- fiskeriet skal have givet Anledning til, at Malmø, som før laa i nogen Afstand fra Sundet, rykkede ned til dette. Ved Dragør paa Amager er der fundet Spor af Sildeboder; der skal have været 700 hanseatiske Boder ved Byen. Kjøbenhavn skylder vistnok Øresunds Fiskerigdom sin Opkomst, og det antages, at fremmede Kjøbmænd der have haft deres Fed, navnlig da paa Gammelholm: naar denne Del af vor Hovedstad før har været en 0 og haft Navnet Bremerholm, da forklares det af, at Staden Bremens Udsendinge raadede der i Fisketiden5. Sildefiskeriet i Øresund, der drog en Del af Verdenshandelen ind i vort Land, har haft sin store Del i dets udvortes Velvære i Valdemarstiden. Landbrugets Frembringelser steg i Pris, og det kunde svare god Regning at udvide Omraadel af den dyrkede Jord. Velstanden i hin Tid har igjen været Forudsætningen for, at den i andre Ret- ninger blev en Stortid6.