Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Sildefiskeriet ved Skanør og Falsterbo. 15 Foged. Først vare de Danske Hoved-mændene paa Skanør Marked, siden fik de Medbejlere i Nord- inændene og derefter i Mænd, som havde hjemme i de lyske og hollandske Hansestæder. Under Valdemar Atterdag fik Hansestæderne Skanør og Falsterbo i Pant paa 15 Aar, hvorved de bleve fri for at betale den Told, der ellers blev opkrævet af Kongen. Men det blev en daarlig Forretning for dem. Nu ophørte nemlig det kongelige Tilsyn med Ordenen paa Sundet, og deres Skibe bleve ofte plyndrede. En sikker Udgift havde de ved Ved- ligeholdelsen af Slottene i Skanør og Falsterbo og ved Lønningen af Einbedsmændene i disse Byer. Da de 15 Aar vare forløbne, ønskede de ikke at forny Pantet. I enkelte Aar, f. Ex. paa Erik af Pommerns Tid, ophørte Sildestimerne at vise sig. Men de kom tilbage og gik først endelig bort i Slutningen at det 16. Aarhundrede. I det 15. Aarhundrede blev Falsterbo Midtpunktet for Handelen; men nu mistede de store Markeder deres Betydning, rime- ligvis fordi de danske Kjøbstæder begyndte at ud- vikle sig til at kunne tilfredsstille Befolkningens Krav paa saadanne Varer, som før hentedes paa Kjøbstævnerne i Skaane. Da Kristus lod sig føde, da stod Lund og Skanør i Grøde. Dette Rim anføres af Arendt. Berndtsen som al- mindelig bekjendt, og han ser deri et Bevis paa, at Skanør ligesom Lund er en meget gammel By. I hans Dage — omkring iMidten af det 17. Aar- hundrede — var Falsterbo en saare ringe By og