Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Sildefiskeriet i Limfjorden. 19 til Sildefiskeri, ved en Forordning af 15. December 1750 inddelt i Stader til Sildebundgarn, der bleve optagne i en af Kongen stadfæstet Stadebog, og som til Kongens Kasse skulde svare 1 Mark af hvert Stade. Der blev nu omtrent 1500 Sildestader, der næsten alle ejedes af Herremændene paa Re- strup, Oxholm, Lundbæk og Sebberkloster, tre Mænd i Aalborg, samt Nils Færch og Jens Klitgaards Enke af Nibe. Den samme Forordning bestemte, at de vigtigste Steder, hvor Silden blev taget ved Vaad, ogsaa skulde optages i Stadebogen og skyld- sættes. Af 18 SiIdevaaddrætssteder blev den aarlige Afgift 52 Rd. 64 Sk. dansk Kurant. Der var en tredje Maade, hvorpaa Sildefiskeriet blev drevet i Limfjorden: ved Nedgarn. Dette Fiskeri blev efter Forordningen af 1750 frit, uden for Sildebundgarnsstaderne og Sildevaaddræts- stederne, men kun for dem, der selv holdt Disk og Dug. Løse og ledige Personer maatte ikke bringe Forstyrrelse i den bosatte Befolknings Fiskerierhverv. Endnu skal der nævnes en Regeringsskrivel.se af 1811, som paabød offentlig Vragn ing af saltede Sild, der vare bestemte til Udførsel. Af gamle Fiskerlejer i Limfjordsegnen er der ét, som har delt Skæbne med Skanør og Falsterbo. Det hedder Dokkedal og har ligget i Mov Sogn imellem Limfjorden og Mariager Fjord. 1560 kunde Frederik 2. stævne denne Hys Borgmester, dens Byfoged og 3 ä 4 af dens Borgere til at møde for sig paa Grund af en Trætte med nogle af Kon- gens Landsknægte, som der vare i Kvarter. Silde- fiskeriet paa denne Kyst er ophørt og dermed Dokkedals Kjøbstadsretligheder.