Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Sildefiskeriet i Limfjorden. 21 Fiskestimerne støde mod »Raden«, følge de denne °g gaa ind i »Hovedet«, hvorfra de fleste Sild ikke komme ud igjen, idet de ved at vandre rundt i dette støde mod de smaa ved Indgangen anbragte Arme (Vingerne) og derved bringes til at søge over mod den modsatte lukkede Side. Et Fiskestade, hvorpaa et saadant Sildebund- garn kan anbringes, er omtrent 40 Favne i Længden og omtrent en Snes i Bredden. Men i Nibe Bred- ning bliver det ene Bundgarn opstillet uden for det andet i en lang Række ud imod Sejlløbet, hvor intet Garn maa anbringes. De Stader, der ligge uden for hinanden i en Linje, siges at danne en »Lænke«; Stadet Nr. 1 er det, der er nærmest ved Land, saa kommer Nr. 2, og saaledes videre; højest Nummer har det Led i Lænken, som er nærmest Sejlløbet. Lænkerne have Navne som »Guldsmed- lænken', »Østen Pøttens Lænke«, »Nørre Mølles Lænke« o. s. v. Men stundum var der flere Læn- ker med samme Navn, saa de maatte nummereres. Ligesom den dyrkede Jord er afdelt i Marker, saa- ledes ere de gamle Fiskepladser i Nibe Bredning (Nørlaa, Sebberlaa, Østerland og Ølands Grund) delte i Fiskelænker og Fiskestader. Deres Belig- genhed bestemmes efter Mærker paa Landjorden. Den anden Lænke paa Østerland, kaldet »Præstens Lænke«, er dér, hvor »Skjellet imellem Kommerce- raad Gleerups og en anden Salterbod udi Klitgaard Kan haves udi Sigt og Linje med den norderste Høj paa Klitgaards Bakke«. Den fjerde Lænke paa Østerland er dér, hvor »Peter Lauritsens Skor- sten udi Klitgaard kan haves udi Sigt med Nord- siden af Vejen op ad Bakken til Klitgaard«. Man vil skjønne, at denne Slags Stedbestemmelser i