Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Sildefiskeriet i Limfjorden. 29 holde Prisen: 19 saadamie solgtes i 1855 ved Avk- tion for 2250 Rd., men i 1889 solgtes Halvdelen af disse for 50 Kroner. Mange af de Mennesker, der havde været be- skæftigede ved Sildefiskerierne, havde i den føl- gende Tid svært ved at finde deres Udkomme, og adskillige tog til Tiggerstaven. Postmester Kiørboe i Aalborg, fra hvis Afhandling9 om det gamle Limfjordsfiskeri blandt andet de derhenhørende Navne og Tal, som jeg har meddelt, ere tagne, har hørt fortælle, at en Tigger fra Nibe, der var kom- men holt ned til Skanderborg, og som var særlig dygtig til at fremstille Hungersnødens Rædsler i sin Hjemstavn, brugte den Betegnelse for Elen- digheden der, at endog Borgmesteren i Nibe maatte spise Mask. Dette er naturligvis en Overdrivelse af vedkommende Tigger. Men der er endnu dem, der kan mindes, at man i Ty havde meget at for- tælle om Nibefiskerne og deres Nød. Det maatte nødvendig gaa særlig haardt ud over Nibe, om end dens Nedgang slet ikke kan sammenlignes med Dokkedals eller Skanørs. Den havde i 1769, 1840, 1880 og 1890 henholdsvis 1029, 1193, 1493 og 1473 Indbyggere. Hvad Aalborg angaar, da har dens Ve og Vel ikke soin Nibes fortrinsvis været af- hængigt af, hvor mange Sild der kunde fanges i Limfjorden. Den er en meget gammel Stad og har tidlig haft Betydning som Stabelplads for de Kjøbstæder, der ligge længere inde ved Limfjorden, saa vel som for Handelen med Norge. Den har i det syttende Aarhundrede været den største af Danmarks Kjøbstæder næst Hovedstaden. Naar Odense og Aarhus have vundet Forspring for den, maa Grunden ikke blot søges -i Sildefiskeriets 2*