Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

28 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. Sildeskæl fyldte alle Rendestene og hang ved alle Klæder; men Skællene blev til Sølv, den ene gamle Specie ynglede-den anden, og der blev Stabel ved Stabel bag den halvrunde Klap i det lille brune Birketræs Chatol. Den Gang betød Sild og Si Ide tid noget for Alvor, ikke for Aalborg alene, men for alle Fjordbyerne, selv de mindste, og mangen Formue, hvis Renter (eller Pvester) nu omsættes i de polerede sorte Pæretræs Møbler til et nygift Par eller i elegante Luxusheste til el flot Ægtepar, skylder hine nu skrinlagte Tiders Sildesjov og Sildesalteri sin beskedne, men solide og grundmurede Oprindelse. Aggerkanalens Gjen- nembrud ved Stormfloden 1825 forjog, mener man, Sildenes tætte Stimer fra Fjorden; Lægfolk og Al- muen ville ofte gjærne tilskrive den nyere Tids Damp- skibsplasken i Vandet denne Udaad — nok er det, Sildetiden er nu en Saga blot. Men Min- det om den kan nok hos en og anden gammel Borger vække vemodige Tanker om den fordums, trygge Velstand, fremkalde et Længselssuk efter denne stadig tilbagevendende rige Elod, der bredte sig i tusende Smaaløb, som gjennemrislede hele Samfundet lige ned til dets underste Lag.« Hvad der nu end har været Aarsagen til det, den straalende Tid for Sildefiskeriet i Limfjorden er forbi, og Priserne for Fiskestaderne ere faldne stærkt. 1820—21 solgtes nogle af de yderste Sta- der (Nr. 14 til 18) paa Østen Pøtlens 6. Lænke for 561 og 596 Rd. pr. Stade; 1826 solgtes Tredje- delen af 20 Stader for i alt 50 Rd. Sedler, 1844 solgtes 7 Stader for 100 Rd. og i 1851 Fjerdedelen af 10 Sildebundgarnsstader paa Nørlaa for 1 Rd. Nogle af de bedste Stader syntes vel at skulle