Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Sildefiskeriet i Limfjorden. 27 Rasch. Han vilde gjærne sikre sin Søns Fremtid ved at fastgjøre en Kapital for ham i en Ejendom. Han havde Valget mellem enten at kjøbe Herre- garden Restrup mellem Aalborg og Nibe eller et Antal Fiskestader uden for Klitgaard ved Nibe, idet der udkrævedes samme Kapital til det ene som til det andet. At han valgte at kjøbe Fiske- staderne, er ikke blot et Vidnesbyrd om, at det var daarlige Tider for Landmændene omkring 1820, men ogsaa om, at man vurderede Sildefiskeriet som en sikker Indtægtskilde. Et Vidnesbyrd om det samme har man fra Nibe. I Begyndelsen af dette Aarhundrede levede dér en Kjøbmand Kold, som i Fjorden uden for Byen havde sin egen Havn og Anløbsplads med et Salteri; Silden kunde skov- les fra Kaagene ind ad Lemmene i Salteribygningen. Denne Mand skal have brugt at sige, at om end Kammerherren paa Lundbæk dér paa Egnen var Herre til Lands, saa var han, Kold, Herre til Søs, og han vilde ikke bytte sin Stilling med Kammer- herrens. Der er Fiskehandel endnu i Aalborg: »men,« skrev H. P. Barfod for faa Aar siden, »hvad er denne Handel vel mod hine Tiders, da Silden den alene kunde skabe hele Formuer paa drif- tige Hænder, da en 01 Sild solgtes for 3 Skilling, da. her var et Liv og en Spekulation, som spændte over næsten alle Samfundslag, lige fra Datidens brosserer, der slet og ret kaldtes Sildekræmmer, Daglejeren og Arbejdskonen? Kjøbmanden byg- gede de store Pakboder, hvoraf nogle staa endnu ved Mørups Plads, bestemte til Sildens Behandling °g Lagring; uden for Byen stank og størknede der 1 Solen Hobe af halvraadnet Affald og Indmad;