Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

26 1. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. 1817 udførtes fra Aalborg 38,000 Td. saltet Sild: i Nibe, Sebbersund og Valsted saltedes i dette Aar til Handelsvare 37,000 Td. Sild. Alligevel opgives 1817 at have været mindre heldigt end de fore- gaaende 13—14 Aar. At Sildefiskeriet ogsaa havde middelbar Betydning for Aalborgs Kjøbmænd, kan sluttes af, at der i det samme Aar 1817 ind- førtes omtrent 17,000 Td. Salt, 400,000 Pd. Hør og Hamp og 40,000 Baandstager. De sidste to Varer brugtes til Garnene og til de Stænger, hvor- med de fastgjordes paa Fiskestaderne. Fra hele Vendsyssel og fra Landet syd for Fjorden lige ned mod. Hobro og Viborg kom der Folk kjørende for at opkjøbe Sild. Enhver Hus- moder saltede om Efteraaret Sild til Vinterbrug. Store Masser af ferske Sild fortæredes kogte, rø- gede eller stegte. Endelig »ganede« man Sild (man tog Indvoldene ud af dem), lod dem ligge i Salt- lage et Par Timer og vindtørrede dem; de kaldtes »tørre Jyder«, men have ikke været ene om dette Navn. En stor Del af de fiskede Sild gik til Salte- rierne eller Salteboder ne. I Aalborg var der i dette Aarhundredes Begyndelse 30, hvoraf 16 paa Pladser ved eller i Fjorden og 8 ved Aaløbene; Kaagene kunde losse umiddelbart ved disse 24 Salterier og Skibe, der skulde føre den færdige Vare bort, indlade den paa selve Stedet. Der er bevaret Navne paa Kjøbmænd i Aalborg, som have ejet Salterier i Nibe og paa Gjøl, f. Ex. Borgmester Frederik Christensen sidst i det 16. Aarhundrede, Raadmændene Johan Brandt og Herman v. Gin- chel i første Halvdel af det 17. Aarhundrede. I Begyndelsen af dette Aarhundrede dreves et af de største Salterier i Aalborg af en Mand, der hed