Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Sildefiskeriet i Limfjorden. 25 i Landet, og paa den næsten »utrolige Mængde« af Sild, der paa Fiskepladserne »hvert Foraar af- hentedes i de svenske store aabne Baade« og i fersk Tilstand førtes bort til Gøteborg og andre svenske Vestkysthavne. Sildefiskeriet tog imidlertid af i den sidste Halvdel af det attende Aarhundrede: Udførselen fra Aalborg sank ned til en Femtedel af. hvad den havde været, i 1769 endog til 800 Td. Aar 1727, da Fiskerlejet. Nibe fik Kjøbstads- retfigheder, var der fra dette og dets nærmeste Omegn udrustet 100 Kaage til Sildefiskeri, i 1763 kun 19. Lybecker fandt, at denne Nedgang ikke saa meget havde sin Grund i, at Fiskemængden var stærkt aftagen, som snarere i, at Afsætnings- forholdene vare bievne vanskeligere. Da det sven- ske Fiskeri kom op, »begyndte Velstands- og Næ- ringsstøtterne i dette ældgamle og berømte Fisker- leje (Nibe) saa vel som og i Aalborg saare at rystes«. Da Svenskerne hos sig selv fandt Sild nok, »ikke alene til Fornødenhed, men til Overflø- dighed, ikke alene til at bespise sig selv, men og andre evropæiske Egne,« og da den svenske Re- gering »strax, da Sveriges eget Fiskeri var kommet i Stand, paalagde en anselig Told paa de indfø- rende danske Sild,« bortfaldt Indførselen, fra Dan- mark af sig selv.8 Heller ikke i Stæderne ved Østersøen og i Hamborg kunde Limfjordskjøbmæn- dene tage det op med Svenskerne, der fik Træet I il Tønderne til billigere Pris, der fik Tolden for det Salt, de havde brugt, godtgjort, og som ikke svarede Leje eller Skat af Fiskestader. — I de første Aartier af dette Aarhundrede, da Silden næsten blev helt borte paa den svenske Kyst, havde Fiskeriet i Limfjorden atter en god Tid.