Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

24 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. kan ikke faa detudigjen. Nedgarnene kunne enten anbringes paa et bestemt Sted, eller de kunne holdes drivende. Paa Limfjorden brugtes mest Drivenedgarn, hvoraf flere hørte til en Kaag. Dette Fiskeri fandt kun Sted om Efteraaret og i Reglen knn om Natten. Naar det til en eller anden Tid mindskedes med Sildefangsten, klagedes der gjærne fra deres Side, som havde Bundgarnsstader, over dom, der drev de andre Slags Fiskeri. I det 16. Aarhun- drede blev der af Aalborg Borgere indsendt en Klage til Kongen over, at der var udsat saa mange Bundgarn i Limfjordens Munding, at det hindrede Sildens Indgang i Fjorden. Det blev da paalagt Høvedsmændene paa Aalborghus og Skivehus sam- men med flere ansete Mænd at undersøge Sagen, og Bundgarnenes Antal ved Hals blev indskrænket. I det 16. Aarhundrede var Limfjordsfiskeriet i det hele rigt, i Begyndelsen af det 17. var det ringere, men maa have bedret sig betydelig til Arendt Berndtsens Tid. I 1652 er der fra Aalborg udført 305 Skibsladninger. Regnes der omtrent 100 Td. til hver Ladning, bliver Udførslen omtr. 30,000 Td. 1706 udførtes 35,000 Td., 1720—30 25,000 Td. aarlig. 1772 udgav J. L. Lybecker (f. 1743 d. 1814), som 1769 — 71 havde været Byfoged i Nibe og derfor kjendte Sagen grundig, et af Landhusholdningsselskabet prisbelønnet Skrift om Sildefiskeriet.7 Han regnede, at den hele Mængde af Sild, der i den rigtig gode Tid langedes i Lim- fjorden, maatte være 100,000 Td. aarlig, idet han gjorde opmærksom paa den uhyre Masse af Sild, der i fersk, tørret, røget og saltet Stand fortæredes af Befolkningen i Limfjordsegnene og andensteds