Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

46 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. ud paa Grenen, paa hvis Spids Skagerak og Kattegat mødes, og saa ind til det ny Skagen ad den østlige Vej, er paa en stille, solklar Høstdag noget af det skjønneste, man kan opleve af Natur- indtryk, og saa er der faa Steder, hvor Mennesker maa kæmpe med den oprørte Natur som her. Det Præg, som denne Modsætning har paatrykt Skagens Fiskerbefolkning har vel haft sin Del i, at Byen har øvet en stor Tiltrækning paa Kunstnere, endnu længe før den Jærnbane blev bygget, som forbinder den med Fredrikshavn. Over denne Bane maa man dog især glæde sig for Skagboernes Skyld, som ikke selv have nogen Havn, og som nu ikke blot ved Forbindelsen med det store Jærnbanenet ere i Stand til at faa bedre Afsætning og bedre Priser for Udbyttet af deres Kystfiskeri, men ogsaa kunne benytte Fred- rikshavn som Udgangspunkt for Deltagelse i Stor- fiskeriet. Inden der bliver fortalt om dette, er der Grund til at fremhæve, at Kystfiskeriet efter Rødspætter drives adskillige andre Steder. Særlig fremhæves Treaa-Mølle mellem Randers Fjord og Fornæs- Landet, lige syd for den fiskerige Grund Tangen. Hvilke Fartøjer der bruges til Kystfiskeri, be- ror paa, om der er en Havn, eller Baadene skulle trækkes paa Land. I sidste Tilfælde benyttes ikke sjælden Sænkekjøle*), hvorved man søgeret for- ene Fordelene ved en pramagtig Baad, der kan *) Navnet kommer af, at Kjølen, der, saa længe Baaden er paa Fladstranden, er hævet i Vejret, saa den ikke træder frem fra Skibsbunden, naar den kommer ud paa det dybe Vand, sænkes ned, saa den kan gjøre fuld Nytte.