Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

SS 5. Rødspættefiskeriet og Skagboerne. 47 flyde paa lavt Vand, med dem, der følge med, at Fartøjet er mere dybtgaaende og derved bedre skikket til at pløje den høje Sø. I de større dybt- gaaende Fiskebaade er der ofte en Dam, som kan rumme indtil 30 Snese Rødspætter. Paa Fanø har man trekantede Gaarde af Ris- knipper til at fange Rødspætter i; de røgtes ved Lavvande, da man tager Rødspætterne ved at stryge over Bunden med en Strygeglib, d. e. en firkantet Kamme med en Netpose. De kaldes Skuldgaarde efter det tyske Navn paa Rødspætter, »Schollen«. I Ringkjøbing Fjord trækker man om Vinteren en »Bræjle« — d. e. en 4—5 Alen lang Pose, fæstet til en Bøjle, der er anbragt paa en lang Stang — fra Øst til Vest gjennem en Vaage i Isen, samtidig med at man støder med en Kølle i et saakaldet »Plumpehul« vest for Vaagen. Storfiskeriet er ikke gammelt her i Landet. Det begyndte 1873 i den vestjyske By Hjerting. Der var den Gang en 7—8 aabne Fiskerbaade, som havde hjemme i Hjerting, og Besætningen (6—8 Mand til hver Baad) bestod mest af Husmænd, som drev Fiskeri om Foraaret og ellers levede af Land- brug. Men da man var i Færd med at bygge Es- bjærg Havn, kom en Mand sejlende i en norsk Lodsskøjte, som han havde tænkt egnede sig til at hjælpe hans Hjemstavn op med Hensyn til Fiske- riet; selv havde han lært Storfiskeri paa New t'oundlands Bankerne og mente, det ogsaa maatte kunne øves fra Vestjylland. Ene Mand havde han sejlet fra Norge til Esbjærg i Januar Maaned. Det varede en Tid, inden hans Tanke slog an; men vil rnan nu gjæste Esbjærg Havn, da vil man finde en særlig Afdeling for Fiskekuttere; der er vel et