Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

6. Torskefiskeriet og Jyllands Vestkyst. 57 Amt. Det. har meget frugtbare Enge ud imod Lim- fjorden, og den rige Høbjærgning sætter Gaard- mændene i Stand til at holde en stor Besætning. Imidlertid tæller Sognet ogsaa mange Fiskere. I Amtsbeskrivelsen fra 1835 fortælles, at Fiskere fra dette Sogn benyttede 16 til 18 store Baade til Hav- fiskeri. I nyere Beretninger om det danske Hav- fiskeri angives Harboør at have 26 Baadelav, hvert paa 6 Mand. Andensteds er det nok almindeligt, at der hører 7 Mand til en Baad. Iblandt dem er den ene Formand; han styrer Baaden, leder Fiske- riet og deler Fangsten; hans Stilling giver ham megen Myndighed over de andre, der i Almindelig- hed uden Vægring lyde hans Ordrer; næst ham kommer den, der sidder ved Stævns-Aaren, og som tillige røgter Ankeret. Fartøjerne, som Fiskerne næsten altid selv bygge, ere spidse til begge Ender om just ikke fladbundede, dog kun forsynede med en meget lav Kjøl; den sædvanlige Længde er 12 Alen og Bredden 4 Alen; de ere forsynede med et Storsejl, en Stagfok og en Klyverfok. Torsken fanges*) paa Kroge (A), der ved Hjælp af »Tovser« eller »Kænser« (B) ere fastgjorte til en »Line« (C). Denne er 300 Favne lang, og med sine 600 Kroge udgjør den en Bakke. Navnet menes at stamme fra det firkantede Trug, hvorpaa Red- skabet, tilbørligen ordnet, føres om Bord. 8 til 9 Bakker danne et Lod, hedder det i Amtsbeskri- velsen fra Harboør. Ellers opgives det som al- mindeligt paa Halvøens Vestkyst, at 10 til 12 Bakker udgjøre et Sæt, der føjes sammen til én Længde *) Paa Vande inden forSkagen, hvor Torskefiskeriet drives i det smaa, bruges ogsaa Garn og Ruser dertil.