Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

6. Torskefiskeriet og Jyllands Vestkyst. 59 Eesepiger er Navnet paa de Kvinder, der hjælpe til ved tiskeriet, hvor dette drives i længere Afstand fra Fiskernes Boliger. Disse byggo ude i Klitterne nogle Boder af Træ. Til hvert Baadelag høre tre saadanne; hver af dem er 6 Alen lang, og for Enden af dem er der to faste Senge, én for to Piskere og én for to Eesepiger; paa Langvæggen er der i den ene Bod desuden en Koje for en Hsker. Eesepigerne rede, rense, skure og smøre de Fiskekroge, der ikke ere i Brug, og sætte Ees paa dem, medens Fiskerne ere paa Havet. Stundum gjentager dette sig to Gange i Døgnet. Vester- havsfiskeriet finder Sted fra tidlig om Foraaret til St. Hansdag og fra Mikkelsdag til Juletid. Imellem St. Hansdag og Mikkelsdag tage baade Fiskere og Eesepiger Høstplads. En enkelt Dag om Foraaret kunne Pigerne tage sig Tid til at samle Kviste af de smaa krybende Graapile inde imellem Klitterne, der staa med deres »Gæslinger« eller Blomster- knopper; saa pynte de en Krans af dem ved Hjælp af et strandet Tøndebaand og kulørt Papir. Kunne de saa, naar Fiskerne vende hjem fra Havet, faa Kransen over Hovedet paa en af dem, da maa, han gjøre et Gilde for Pigerne. Det kaldes »Kranse- bøjle«22. I Almindelighed drage Fiskerne 1 til 2 Mile ud i Havet paa 16 til 18 Favne Vand; men stundum, især i uroligt Vejr og om Efteraaret, begynde de at udsætte Bakkerne 100 til 200 Alen fra Land paa 6 til 8 Favne Vand. Førend de drage ud paa Vandet, hedder det i Amtsbeskrivelsen om Harboør- Hskerne, holde de Bøn, knælende ved deres Fartøj; naar de komme til det Sted, hvor de an- bringe deres Fiskeredskaber, synge -de Salmer,