Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

62 J. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. andet at ty til end Troen paa Gud Faders Naade i Jesus Kristus, der er skjænket mig i min Daab, alle hans Gjerninger, der dække mine Gjerninger, hans Retfærdigheds Klædning, som jeg iføres ved Troen. Da bliver der en — om end lille — stille Fred og Glæde, ikke en støjende med mange Ord. Nej, hver skal sidde stille paa sin Plads, at man kan mærke, hvor megen Pres der er paaBaaden; vi skulle have et Øje paa hver Finger, som man siger, og særlig i saadamie Tider ingen overflødig Snak, alt er stille undtagen Vinden og Havet. I saadanne Timer tænker jeg, at enhver er sin egen Prædikant, og det har tit glædet mig, at Vor Herre Jesus, da han gik her nede, netop brugte fattige Fiskere til nogle af sine Disciple, fordi de vel og- saa under deres Gjerning have lært deres Afmagt over for Naturen og lært sig selv at kjende; de vare ægte Mennesker uden nogen udvortes paa- tagen Hellighed, og det Par Gange, vi vide, de vare ude i Storm, da Vor Herre var hos dem eller kom til dem, naar de vare i Nød, har glædet mig, og jeg lænker: han følger ogsaa os; men hos os er han i sit Ord. — Det er el Billede af mit og fleres Liv, naar vi i en mørk og stormfuld Nat sidde og længes meget efter Land.« Det, som har fremkaldt denne trohjærtige Skil- dring af en jævn Vesterhavsfiskers Liv, er Ulykken den 21. November 18 9 3, da der paa Havet omkom 41 vestjyske Fiskere, og særlig mange fra Har boør. Sjælden have Ligklokkerne ringet med en Sørgeklang, som da Kiste stod ved Kiste i den store Fællesgrav. Men sjælden har der til- lige aabenbaret sig en saadan Trang hos det danske Folk til at bevidne de efterlevende, at de ikke