Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

6. Torskefiskeriet og Jyllands Vestkyst. 63 stode ene med deres Sorg. Den storartede Ind- samling til de forulykkede Fiskeres efterladte er et umiskjendeligt Tegn derpaa. Efter den store Ulykke den 21. November 1893 er der flere Gange kommen Bud fra Kysten ved Limfjordens vestre Munding om Baadkæntringer og Tab af enkelte Menneskeliv. Men i Januar 1897 er der atter hændt en Ulykke af større Udstrækning. Mandag den 25. Januar tog syv Baade fra Harboør ud paa Fiskeri. Vejret blev uroligt, og med Blæsten fulgte Snevejr. Da man paa Kysten begyndte at blive urolig for Baadenes Skæbne, telefonerede man til Lederen af det nørrejyske Redningsvæsen, Konsul A. Andersen i Lemvig. Strax efter afgik Dampskibet »Vestkysten«. Det er anskaffet i Vinteren 1895 med det Formaal at hjælpe be- trængte Fiskerbaade nogle Mile paa hver Side af Tyborøn-Kanalens Munding; her har det sin Station, og her laa det fra 1. Januar 1895 til 31. December 1896 i 306 Dage, medens 41 Dage medgik til Kjedel- rensning, Maskineftersyn og aarligt Hovedeftersyn ved Helsingørs Skibsværft; Kjedelrensningen fore- gaar i Lemvig; 19 Bage om Aaret ere Rastdage, da Skibet som Regel ligger klart til Afgang med V2 Times Varsel. Uheldigvis laa »Vestkysten« den 25. Januar 1897 i Lemvig. Der var Is i Lemvig Fjord og Nissum Bredning, og der er omtrent tre Mile fra Lemvig til Kanalens Munding; der er mange Grunde i Farvandet, og der er intet Fyr til at vejlede Skibet, naar Mørket falder paa; Dampskibet naaede da ikke ud i Havet, men kom KL 5 tilbage til Lemvig. Der blev nu telefoneret til Harboør, at den nærmeste Redningsbaad, Lilør-Baaden, skulde gjøres klar til hurtig at sejle ud. Den havde da