Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

64 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. allerede staaet paa Strandbredden i flere Timer. Stormen var imidlertid taget til, og det frøs 10—12 Grader R. Medens Mandskabet stod ved Baaden paa Stranden, viste der sig et Stykke ude paa Havet et Blus. Det har været Lanternen paa et forbi- sejlende Dampskib, hvis Piben man siden hørte ude fra Havet; men det blev antaget for at være et Signal fra en af Fiskerbaadene. Klokken var den Gang mellem 6 og 7. Redningsbaaden gik ud med sine 12 Mand. Paa Stranden blev der op- stillet en Del Mænd med store, tændte Lanterner, hvis Lys skulde være til Vejledning for landende Baade. Desuden blev der paa Klittens Signalstang hængt tre Lanterner; dette er den Maade, hvorpaa de Baade, der ere paa Havet, blive underrettede om, at de ikke maa forsøge at komme til Land, men skulle holde sig uden for Revlerne til Daggry og bie paa Hjælp. Der forløb Timer, og Rednings- baaden kom ikke tilbage. Da kom der nogle Folk nord fra, som fortalte, at de gjennem Stormen havde hørt Menneskeskrig ude fra, hvor Havet brydes imod Revlen. Man gik da nord efter langs Stranden, og omtrent 2000 Alen fra Stedet, hvor man holdt Vagt med Lanternerne, fandt man Red- ningsbaaden liggende i Havstokken med Bunden i Vejret og helt overiset. Under den fandtes en eneste Mand af Besætningen, ilde tilredt i Hovedet og med det ene Ben brækket noget over Knæ- leddet; der mærkedes Livstegn hos ham; men han udaandede under Oplivelsesforsøgene. De øvrige 11 Lig dreve i Løbet af Aftenen ind paa omtrent samme Sted; alle vare de stærkt forslaaede og ganske stivnede. Af de tolv druknede Mænd, der vare i en Alder imellem 30 og 58 Aar, vare de ti