Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

66 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. ved disse Lejligheder efterlades i Søen; men de to dreve dog senere i Land med forholdsvis ringe Skade.24 Det er under en saadan, næsten daglig Kamp mod Livsfare, som følger med den vestjyske Fi- skers Liv, at han bliver opøvet til at bjærge dem, der lide Skibbrud paa hans, af Søfolk frygtede, Kyst. Til Oplysning om, hvor hyppig Strandin- gerne her finde Sled, kan der anføres et Par Tal efter statistiske Oplysninger, der foreligge fra de fem og tyve Aar 1858—82 og ere offentlig- gjorte af den Regeringskommission, som i det sidste af disse Aar blev nedsat for at overveje Spørgsmaalet om Anlæg af Udførsels- og Tilflugts- havne paa Jyllands Vestkyst, i det nordlige Katte- gat og paa Bornholm. Det var i alt 1431 Skibe, som 1858—82 stran- dede paa Jyllands Vestkyst. Deles Kysten i tre Dele, saa forefaldt paa de nordligste 22 Mile 671 Strandinger; deraf komme igjen paa Skagens Di- strikt alene 305 Strandinger. Paa de midterste 10 Mile, det vil sige Kyststrækningen nærmest nord og syd for Tyborøn-Kanal, strandede 460 Skibe. Paa de sydligste 18 Mile forefaldt endelig 300 Stran- dinger. Ganske vist ere Strandingerne da hyppigst i Skagens Distrikt, men kun den mindre Halvdel af dem (147 af 305) er fuldstændige Forlis; mange Skibe løbe paa Grund paa Sandrevlen og blive hjulpne fra den uden stort Tab. Paa den øvrige Del af Kysten udgjøre de fuldstændige Forlis en langt større Del af Strandingerne, saaledes paa det mel- lemste Stykke af Kysten 399 af samtlige 460 Stran- dinger, altsaa næsten 9 af 10 Strandinger. Disse foregaa især i Sognene Hundborg, Agger, Harboør