Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

År: 1890

Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: IB 91 (489) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Om Næringslivet. Ved Nik. A. Juncker. Den i høj Grad doktrinære Næringslov af 29. December 1857 omdannede med et Slag fuldstændig Vilkaarene for Industri, Haand- værk og Handel. Men særlig var det Haandværket, der i mange Henseender led ubodelig Skade ved Fjærnelsen af ethvert som helst Baand, Ophævelsen af enhver planmæssig Opdragelse. Forskjellen mellem det ny og det gamle kan nærmest betegnes som: Storkapital, Ukyndighed og Charlataneri løftet op til Lige- stillethed med grundig Fagdygtighed; den vildeste, tøjlesløse Kon- kurrence i Stedet for lovbunden regelmæssig Udvikling. Det gamle System, hvorpaa al Næringsdrift hvilede, var en Arv fra Middel- alderen, Lavsvæsenet, fremvokset aldeles naturlig som en Sammen- slutning af de Smaa, for at værne ikke saa meget om deres Statsborger-Rettigheder, som om det daglige Brød til Samfundets producerende Del. Middelalderen lærte at forstaa Sammenholdets Betydning, der- fra cle strænge Fordringer for Optagelsen i Lavene, til den enkeltes Underordning under den fælles Forening, for gjennem det heles Fremgang at ophjælpe den enkelte. Lavene var paa en Maade Produktionens Regulatorer, de havde i deres Magt at forhindre, at Mestrenes Antal voksede for stærkt, og at Haandværket led ved uduelige Fuskere og »Bønhaser«. Derved udelukkedes den slette og usunde Konkurrence, der ikke beroede paa Fagdygtighed, og den kundskabsrige, erfarne Mester var ikke udsat for at se sig berøvet sit Arbejde og sit daglige Brød af den første den bedste forløbne Lærling eller uvidende Spekulant, cler fik Lyst til at til- egne sig et eller andet Arbejdsfelt som Skræder, Skomager, Smed, Blikkenslager, Bødker eller hvad nu nævnes kan, uden nogensinde at have erhvervet sig nogen som helst faglig Uddannelse. Det kunde ikke ske, hvad der senere oftere er forefalden heri Landet, at i en