Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling
År: 1890
Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: IB 91 (489) (064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
og Bedrageriet — slette Varer, der ser ud, som de var gode —
der er kommen til Højsædet, og det skal nok forstaa at sejre, thi
det spørger kun om Fortjenesten, aldeles ikke om Midlerne. Men
'lette indvirker igjen i højeste Grad uheldig paa Haandværkeren:
enten smittes han af Smudskonkurrencen og bærer sig ad som
den og bedrager Kjøberne ved slette Varer; eller hvis han trods alle
Fristelser er en ærlig Mand, da fører han en opslidende og bitter
Kamp for Livets allertarveligste Fornødenheder. Og snart mærker
han, at denne Kamp er haabløs; for at kunne optage Kampen,
maa han følge Trop og narre Kjøberne; gjør han ikke det, gaar
han under; fra en fri Haandværker bliver han Arbejder under
Kapitalen, bliver lian Proletar.
l/dbyttet er nu blevet det ene afgjørende Hovedspørgsmaal.
Næringsloven selv, hvilende paa en uretfærdig og bedragende, altfor
vidtgaaende Frihedsteori, giver Pengemagten alle Fordelene. Den
flittige og dygtige Haandværker, der ikke formaar at holde fremmed
Arbejdskraft i tilstrækkelig Mængde eller ikke ejer Kapital nok til
at give lang Kredit eller til at sætte i arbejdsbesparende Maskiner,
han maa bukke mider og opgive sin Selvstændighed.
Det er kun sørgelige Udsigter, selv om Nogle vil tro, at det ikke
endnu i den forløbne Menneskealder paa hele Linien er naaet just saa
vidt, som her er skildret. Vi er imidlertid saa godt inde paa Vejen, og
Spørgsmaalet er blot, om det nu ikke er for silde at sætte en Dæmning
for den vildt brusende Strøm. I Halvtredserne gik Verdensstrømmen
i Retning af Frikonkurrence til det yderste; Danmark kunde ikke blive
udenfor den almindelige Bevægelse, men mod vor Sædvane skyndte
vi os i dette Spørgsmaal. Østerrig fik saaledes Næringsfrihed i
1859, Preussen først i 1860. Men Østerrig har været klogere end
vi; man mærkede Faren og bestemte sig rask til at afværge den:
I 1883 forandrede man fuldstændig Næringsloven af 1858, man
indforte tvungne Fagprøver i alle Fag og tvungen Fagsammen-
slutning. I Tyskland arbejder man ihærdig for Næringsfrihedens
Afskaffelse, og det vil sikkert i en nær Fremtid lykkes dér.
Andre Lande har saaledes set, at Samfundets Vel kræver en Ind-
skrænkning af Næringsfriheden.