Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

År: 1890

Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: IB 91 (489) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
45 og Bedrageriet — slette Varer, der ser ud, som de var gode — der er kommen til Højsædet, og det skal nok forstaa at sejre, thi det spørger kun om Fortjenesten, aldeles ikke om Midlerne. Men 'lette indvirker igjen i højeste Grad uheldig paa Haandværkeren: enten smittes han af Smudskonkurrencen og bærer sig ad som den og bedrager Kjøberne ved slette Varer; eller hvis han trods alle Fristelser er en ærlig Mand, da fører han en opslidende og bitter Kamp for Livets allertarveligste Fornødenheder. Og snart mærker han, at denne Kamp er haabløs; for at kunne optage Kampen, maa han følge Trop og narre Kjøberne; gjør han ikke det, gaar han under; fra en fri Haandværker bliver han Arbejder under Kapitalen, bliver lian Proletar. l/dbyttet er nu blevet det ene afgjørende Hovedspørgsmaal. Næringsloven selv, hvilende paa en uretfærdig og bedragende, altfor vidtgaaende Frihedsteori, giver Pengemagten alle Fordelene. Den flittige og dygtige Haandværker, der ikke formaar at holde fremmed Arbejdskraft i tilstrækkelig Mængde eller ikke ejer Kapital nok til at give lang Kredit eller til at sætte i arbejdsbesparende Maskiner, han maa bukke mider og opgive sin Selvstændighed. Det er kun sørgelige Udsigter, selv om Nogle vil tro, at det ikke endnu i den forløbne Menneskealder paa hele Linien er naaet just saa vidt, som her er skildret. Vi er imidlertid saa godt inde paa Vejen, og Spørgsmaalet er blot, om det nu ikke er for silde at sætte en Dæmning for den vildt brusende Strøm. I Halvtredserne gik Verdensstrømmen i Retning af Frikonkurrence til det yderste; Danmark kunde ikke blive udenfor den almindelige Bevægelse, men mod vor Sædvane skyndte vi os i dette Spørgsmaal. Østerrig fik saaledes Næringsfrihed i 1859, Preussen først i 1860. Men Østerrig har været klogere end vi; man mærkede Faren og bestemte sig rask til at afværge den: I 1883 forandrede man fuldstændig Næringsloven af 1858, man indforte tvungne Fagprøver i alle Fag og tvungen Fagsammen- slutning. I Tyskland arbejder man ihærdig for Næringsfrihedens Afskaffelse, og det vil sikkert i en nær Fremtid lykkes dér. Andre Lande har saaledes set, at Samfundets Vel kræver en Ind- skrænkning af Næringsfriheden.