Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

Forfatter: Vilh. Lorenzen

År: 1909

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 78

UDK: 728.68 Folio

Udgivet af det af Landbrugsministeriet nedsatte Udvalg til tilvejebringelse af Boliger for Statshusmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
61 Hvor Tækkematerialet stopper for Luftskifte, anbringes Aabninger til Luft- træk i Gavle eller Tagryg. Over Indgangsdøre anbefales et kort Stykke Tagrende af Zink eller Træ med passende Udløb. Alle Beboelsesrum bør have Bræddegulv. Til Gulv bruges overalt 5A Tom. (3l/i cm.) tykke, høvlede og pløjede Brædder. Over Stalde kan bruges almindeligt Bjælkeloft med pløjede Brædder eller gennemskaarne, kantstrøgne Granstammer med den runde Side opad. Disse kan omvikles med Halmbaand, dyppes i en Lervælling og derefter trykkes fast sammen. (Støbt eller muret Loft, se under Murerarbejdet). Til Forskalling bruges mindst ’/< Tom. (2 cm.) ru, kantskaarne Brædder. Fodring af Køer og Heste bør helst kunne ske fra Foderloen gennem Lemme i Skillerum mellem denne og Stalden. Vedbend og anden Bevoksning opad Ydermure holder dem og Grunden tør og giver Huset et smukt og venligt Udseende. Et Par Fuglekasser paa Gavlene pryder Huset, og Fuglenes Liv morer Børnene. SNEDKERARBEJDET. Anbring Døre og Vinduer naturligt, saa at der op- naas størst mulig uforstyrret Gulvflade og Vægplads. Døre maa i smaa Huse alle være Enkeltdøre. De bør som Regel i Udhuse slaa ud for Lunhedens Skyld, men bør kunne holdes fast i aaben Stilling fladt paa Muren ved solidt indmurede Hasper, dog uden at dække for Vinduer ell. lign. Ved Udhuset kan det være heldigt at have Halvdøre delte i 2 efter Højden. Understykke i Karmen, hvor det udsættes for Slid og Fugtighed og maaske hindrer Udtrilning, bør undgaas. Hvis Trækarm helt undgaas, maa Døren paa anden Maade have en Fals at slaa ind i for Tætheds Skyld. Dørene med 5A Tom. (S1/* cm.) tykt Ramtræ, 8/< Tom. (2 cm.) Fyldinger — de udvendige i 2 Tom. (5 cm.) Karme, de indvendige i l1/« Tom. (4 cm.) Karme. Dørindfatninger af 3A x 4 Tom. (2x11 cm.) med Høvl paa Kanten. Vinduer bør højst sættes l1/« Tom. (4 cm.) tilbage fra ren Murlinie. I saa smaa Landbygninger skæmmer de Huset, naar de have store, købstadslignende Inddelinger. De give bedst Lys og det klæder baade Huset udvendigt og Rum- mene indvendigt, naar Brystningen er forholdsvis høj. Aabne Vinduer giver sund og frisk Luft i Stuerne. Vindueskarme i Boligen af mindst 2x4 Tom. (5 x 11 cm.) Planke med ud- adgaaende 2 x V/a Tom. (5 x 4 cm.) Rammer — med eller uden Træsprosser. Indvendig sættes 5/< Tom. (3Va cm.) tyk Tilsætning til Underkarm stykket og Tætningslister rundt om Karm og Tilsætning. En løs Gardinliste ophængt paa 2 solide Kroge ved alle Vinduer saa højt mod Loftet som muligt. Fodliste i alle Rum med Bræddegulv mindst Tom. (2 cm.) tyk og 5 Tom. (15 cm.) høj, med en Høvl paa Kanten. Kakkelovnslister 8/s X 3/< Tom. (Vs X 2 cm.). I Køkkenet et fast Køkkenbord, hvori anbringes en støbt Jernvask. Un- der Bordet en aaben Hylde. Almindelig Tallerkenrække, Lister til Kroge, Hylder. Skal Køkkenet tillige bruges til at spise i, kan her opsættes fast Bænk og Bord. Dette kan blive et hyggeligt Opholdsrum. Vasken hør da flyttes ud i Bryggers. Over Komfuret maa altid være Af- træk, helst gennem et muret Rør. I Spisekammeret udnyttes Rummet paa bedste Maade om muligt med fast Bord og Hylder i forskellig Højde. I Kælderen ligeledes Hylder, som ogsaa her hør være hovlede og nogle stærke, hjemmesmedede Kroge i Væg eller Loft. Knagerække i Forstuen. Beslaget, Laase, Hængsler m. m. bør ikke være af allerringeste Sort Fa- briksvarer. Dørgreb skal gaa i faste Halse, disse og Nøgle skal sidde sammen i et Skilt af en saadan Længde, at det kan gøres ordentligt fast i Træet udenfor den indstukne Laas. MALERARBEJDE. Alt Snedkerarbejde males med Oliefarve, til det dæk- ker, men mindst 3 Gange. Gulvenes ferniseres (3 Gange). Smaa Værelser fordrer som Regel rolige Tapetmønstre, med smaa Spring mellem de forskellige Farvetoner. De grønne Farver holder ikke paa ny Vægge. Brug ikke raaddent Klister. Udvendigt Tømrerarbejde, som Bræddebeklædninger paa Gavle — Vind- skeder, udhængende Spærhoveder o. lign, er det ikke nødvendigt at male for Holdbarhedens Skyld. Er Træet uhøvlet, kan det males f. Eks. med saakaldt svensk Rødfarve; een Overstrygning tilstrækkelig. Opskrift paa svensk Rødfarve: 9 Pd. Brunrødt (Engelsk Rødt) — 14 til 20 Potter Vand — 27< Pd. Rugmel — 2Va Pd. grøn Vitriol (Jernoxyd). Dette koges en Time. Derpaa tilsættes 15 Pægle Fernis, hvorpaa det hele koges 7< Time og er færdigt til Brug. Udsatte Steder, som skraa Regnbrædder, stryges bagefter en Gang over med Fernis. Den gamle Skik først at udføre Malerarbejdet Aaret efter at Huset er taget i Brug, har sine tiltalende Sider, da alt Snedkerarbejdet paa denne Maade har faaet Lov til at rette sig ind efter Forholdene, og den uundgaaelige Efter- hjælp og Istandsættelserne ved det øvrige Haand værksarbejde saaledes gøres lettere og billigere.