Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

4 tilsidst havner i et af Forslagene som det, der i Hovedsagen passer bedst til netop hans Forhold, som nu hans Jordlod og Byggegrund er af Form og Beliggenhed, som netop han — og han alene — har tænkt at bygge sit Hjem og indrette og drive sin Bedrift. Har en Mand ved at henvende sig til Bogen faaet et saadant Svar, er dens Hovedhensigt naaet. Men i det 1 ilfælde, man tænker at gøre Forandringer i Tegningerne, bør man dog være varsom dermed og nøje sikkre sig mod at sætte noget ind, der er ringere end det, man forkaster, en Lade f. Ex., Skorstene, en Dør eller et Vindue. Thi hvert Forslag er en gennemtænkt Helhed, og selvom Forandringer som omtalt kan — og i de allerfleste Tilfælde vil — finde Sted, maa man bestræbe sig for, at de ikke kommer til at bryde den Helhed, som jo altid hører med til et godt Hus. Paa den anden Side gør det be- tydelige Antal Tegninger, at der altid vil være et rigt Udvalg med Hensyn til den rette Ordning af den eller de Enkeltheder, man ønsker ændrede i det fore- trukne Forslag. Det er Udvalgets Haab, at disse Tegninger ikke paa noget Punkt skal lade den Mand i Stikken, der virkelig vil have noget ud af dem. Men samtidig med, at disse Tegninger skulde give Brugerne af dem sag- kyndig Hjælp og vise dem, hvorledes man bygger praktisk og — indenfor hvad Soliditet og Holdbarhed kræver — saa billigt som muligt skulde de tillige vise, at selvom et Hus -— ogsaa et ganske almindeligt Husmandshus — op- fylder alle Fordringerne til det Praktiske, Holdbare og Billige — kan det dog meget godt samtidig tilfredsstille den naturlig Trang, vi har, til baade selv at bo kønt og hyggeligt og se kønne og hyggelige Bygninger, hvor vi færdes. Man maa jo ikke tro, at det kun er til Kirker, Raadhuse og Herregaarde, man kan stille Fordring til Skønhed. Det kan enhver gøre til sit eget Hjem, baade dets Indre og Ydre. Men det har allerede længe været saadan, at Hjem- mets Indre ikke alene har staaet vort Hjærte nærmest, men i Virkeligheden har været det, vi alene har lagt nogen Vægt paa. Og hvem vil ikke gærne have det kønt og hyggeligt inden Døre! Men vore Boligers Ydre! Det har man længe ikke rigtig haft Øje for og ment, at var det billige, praktiske og solide i Orden, saa var det hele saare godt, og ingen kunde med Rette forlange mer. Ingen, der blot vil bruge sine Øjne, kan være blind for, hvor uskønt der ofte er bleven bygget, og hvorledes »Landet« er begyndt at skifte Udseende. Den Tid vil snart være forbi, da et dansk Landskab fik sit Præg af Bin- dingsværksgaardene, samlede om en ærværdig Kirke, eller af de duknakkede og brede, grundmurede, vestjyske Gaarde, spredt ud over det flade Land. Ikke mere enkeltvis, men i Hundredvis falder vore gamle Bøndergaarde og -Huse, stadig liere for hvert Aar, der gaar. Og det er der i og for sig intet at sige til. Livet kræver stadig nye Former, og kan der end ofte vises det gode Gamle altfor ringe Hensyn, saa ligger Ulyk- ken her ikke saameget i det, der forsvinder, som i det, der kommer i Stedet. Altfor ofte er det de kedsommeligste, aandsforladte Bygninger, der aldeles ikke ligner, hvad de skal. At de ikke er kønne, skyldes ingenlunde Sparsomme- lighed, det, at der ikke anvendes noget paa »Skønheden«. De kan endog være overlæssede med Cementpynt. Ulykken er netop ofte den, at disse Gaarde og Huse paa Landet giver sig ud for noget andet, end de er. De vil agere Købstadhuse, ja! hele Slotte, med Smaaspir og svejfede Gavle! Værst staar det vel nok til med vore Stationsbyer. De er altfor ofte — som de nu ser ud — rene Udstillinger af grimme Bygninger. Men det bør aldrig ske, at de bliver Forbilledet paa en dansk Landsby om 50 Aar. Man maa lære at forstaa, at hvad det kommer an paa, er at bygge natur- ligt. En Bondegaard skal være og ligne en Bondegaard; et Husmandshus skal være og ligne et Husmandshus. Man skal lære at indse, at de godt kan være praktiske og fuldt moderne indrettede og dog samtidig byggede saaledes, at de er kønne at se paa. Det kan ikke noksom fremhæves, at det ikke er An- vendelsen af de store Midler, der gør en Bygning smuk. Det ligger i noget andet, uafhængigt af ydre Pynt — i de rette, gode Forhold, i en Dørs, et Vin- dues Form og velberegnede Plads, i alt det, som, naar det skal være, kan faas uden Penge. Det gælder om det meste af den Bygningskunst, der kræves i et Folk, at det er de smaa Byggeopgaver, hver gentagne i Hundred- og Tusindvis med de nødvendige Ændringer, der er de mest bestemmende ogsaa for »Landets« Ud- seende. For hver Kirke, der bygges, opføres 100 Mejerier og Forsamlingshuse, men for hvert Mejeri eller Forsamlingshus 100’er af almindelige Gaarde og Huse. Det er derfor ingenlunde ligegyldigt, hvordan saa stor en Bygnings- gruppe som Husmandshusene kommer til at tage sig ud, og med Rette stiller vi ogsaa til dem den Fordring, at de skal være kønne Huse, som man har sin Fornøjelse af at bo i og se paa. At der i hvert Sogn Landet over maa rejse sig smukke og hyggelige Bo- liger, det er ogsaa noget, denne Bog skulde bidrage sit til. ❖ Af de ved Konkurrencen præmierede Forslag gengives her 17. For at gøre Tegningerne saa alsidige og frugtbringende som muligt, har Udvalget — da der mellem de indkomne Tegninger kun var forholdsvis faa, der gav tilfredsstillende Løsninger for Huse med Trimpel, Tagpap eller Ce- mentfa Istagsten — ladet udarbejde 4 Sær-Forslag til saadanne Bygninger. De skyldes Arkitekterne Sv. Risom og Strøm-Tejsen, der i deres Forslag har byg- get paa de ved Konkurrencen indhøstede Erfaringer. — For at Tegningerne bedre skal kunne forstaas, er hvert Forslag ledsaget af