Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter
År: 1890
Forlag: I. H. Schulz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 8
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Til
Indenrigsministeriet.
Ved Ministeriets Skrivelse af 18de December 1888 nedsattes en Kommission,
bestaaende af Undertegnede: daværende Direktor for den Kgl. grønlandske. Handel, nu
Departementschef i Indenrigsministeriet H. Horring som Kommissionens Formand, davæ-
rende Næstformand i Industriforeningen i Kjobenhavn, Fabrikant, Cand polyt. P. Hansen,
Docent Borch og Docent Aug. Thomsen, begge Medlemmer ar den polytekniste Læreanstalts
Betcenkningsudvalg for Patentsager, fhv. Patentagent, Cand. Fr. Wolff samt Indenrigs-
ministerens Sekretær, Cand. jur. F. de Jonqniöres, der tillige har fungeret som Kommis-
sionens Sekretær — med det Hverv at Udarbejde et Udkast til Lov om Patenter paa inbiu
strielle Opfindelser. Et saadant Udkast med tilhprende Motiver tillader Kommissionen sig
at forelægge det hoje Ministerium, idet man skal bemærke folgende.
Efter den for Tiden her i Landet gældende Ret er Meddelelsen af Eneret paa
indnstrielle Opfindelser, som bekendt, ganske overladt til Administrationens Skon, idet
Eneret erhverves ved en af Negeringen udstedt Bevilling, Uden at der er fastslaaet Regler
for Adgangen til at erholde saadan Bevilling, lige saa lidt som for Omfanget og Virkningen
af Eneretten. Om der end i Praksis har Uddannet sig visse Regler, som fplges af Admi-
nistrationen og til hvilke der ogsaa henvises i Næringsloven af 2!)de December 1857 § 98,
ere disse Regler dog kun i ganske enkelte Retninger af en saadan Fasthed, at de afgive en
virkelig Begrænsning for Bevillingsmyndighedens frie Skon, ligesom de, da de ikke ere
nærmere formulerede i Lovgivningen, heller ikke kunne tjene til fornøden Vejledning for
de Private. At en saadan Ordning er Utilfredsstillende og i Modstrid med Karakteren af
de Retsforhold, hvorom her er Tale, har allerede længe været anerkendt. Hertil kommer,
at den Ret, som hjemles ved de hidtil meddelte Eneretsbevilltnger, langt fra opfylder de
Fordringer, som maa stilles til en betryggende Beskyttelse af Opfinderens Interesser, og
som ere syldestgjorte i saa godt som alle fremmede Lovgivninger. Bed disse Bevillinger er
der saaledes kun givet de Paagjcrldende Eneret til Forfcerdigelsen af Opfindelsens Gen-
stand eller, saafremt Opfindelsen gaar ud paa en Fremgangsmaade, da Anvendelsen af
denne, hvorimod det staar enhver frit for fra Udlandet at indfore den patenterede Gen-
stand og her forhandle den saint benytte den i sit Erhverv.
I Samlingen 1874—7 5 forelagde -Regeringen Rigsdagen et Forslag til Lov om
Patenter paa indnstrielle Opfindelser, som gik Ud paa Afskaffelsen af det bestaaende Bevil-
lingssystem og Fastscettelsen af en Rcekke ridforlige Regler om Retten til at erhverve Pa-
tent og FremgangSmaaden ved Erhvervelsen samt om Omfanget as de til Patentet knyttede