Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

101 viis slette Varmeledere, derpaa beroer deres Nytte til Klæder. Vort Forssg med Talgklumperne viser, at de for- forskjellige Stoffer ikke have samme Evne til at lede Varmen. Se her et andet Forsog, som beviser det samme. Dersom jeg opvarmer denne Jernstang ved at dyppe den i varmt Vand, og jeg derefter lægger den paa en Glasstav, der staar i Berorelse med den thermoelektriske Soile, saa vil Glasset ikke slippe Var- men igjennem, men vil hindre den i at komme til Ssi- len. Viseren tilkjendegiver fremdeles Kulde. Der be- hsves i al Fald en meget lang Tid, for at Varmen flal gaa gjennem Glasset og komme til Soilen. Nn vil jeg erstatte Glasstaven med en Kobberstav, og jeg lægger Jernstaven paa Kobberstaven. Jeg antager, at der ikke behoves mere end to til tre Sekunder, for at Kobberet kan slippe igjennem en vis Mængde Varme fra Jernet til Soilen, og naar dette skeer, ville I see, at Viseren bevæger sig til den anden Side af Nul- punktet og tilkjendegiver Varme. I Stedet for at faa Varmen overfort som i Luftarter eller Vcedsker derved, at de varme Smaadele bevæger sig gjennem den koldere Masse, have vi her en Overleverelse af Varme fra Molekyl til Molekyl i Kobberets Indre. Denne anden Maade til at forplante Varme paa kaldes, som jeg har sagt, Ledning, medens den forste, der er en ganske anden, kan kaldes Medfor else.