Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

Forfatter: John Tyndall

År: 1874

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 152

UDK: 536

ved John Tyndall

Medlem as „Royal Society" i London, Professor i Physlk ved „Royal

Institution"", Doktor i Philosophi.

Paa Norsk

ved

I. L. W. Dirtrichson,

Realkandidat.

Med 34 oplysende Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
102 Jeg stal nn begynde paa en Gjenstand af en noget anden Natur, men maa fsrst sige et Ord om et lidet, overordentlig nyttigt Apparat, Sikkerhedslampen, som man ulykkeligviis ikke altid er forsigtig nok til at bruge. Lad os forst reent Ud opstille det Spsrgsmaal, som Opfinderen af dette Apparat har villet besvare. I vide maastee allerede, at Arbejderne i Steenkulsgruberne ikke kan lyse op for sig med bart Lys paa Grmrd af den Mængde brændbare Gasarter, som udvikles i Luf- ten i Gruberne. For havde de heller ikke til Belys- ning andet end det svage Lys af Gnister, frembragte ved, at en Flintesteen blev slaaet '-möd et Jldstaal. Sir H ump.h r y D a v y, ^Opfinderen' af Sikkerhedslampen, satte sig da folgende Opgave: „Hvorledes skulle Grube- arbeiderne lyse op for sig, og paa samme Tid beskytte sig for de skrækkelige Gasexplosioner?" og han tilfoiede: „Kan jeg stille et Lys i det Indre af et Apparat Under saadanne Betingelser, at det lyser tilstrækkeligt gjennem Apparatets Vægge uden at kunne frembringe Explosion af Gasen?" Han fandt, at en Flamme ikke kunde gaa gjennem Aabningerne af et almindeligt Staaltraadnet paa Grund af den store Lethed, hvormed dette Metal leder Varmen og lader den adsprede sig, saa at den ikke kan gaa gjennem Nettet nden at ophore at være Flamme. I see, at naar dette Staaltraadnet sættes over Flammen (Fig. 22, n. S.), saa bliver denne pænt undertrykket, den for føg er forgjceves at komme igjennem.