Om Iltens Opdagelse
Forfatter: S.M. Jørgensen
År: 1907
Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter
Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
DOI: 10.48563/dtu-0000006
D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23 225
Luften, idet denne som konstant Bestanddel indeholder fix Luft, som udskilles
deraf ved Flogiston, der har større Affinitet til Luftens øvrige Bestanddele end den
fixe Luft. Dette viser sig ogsaa ved, at næsten i alle Tilfælde, hvor Luftens Rum-
fang formindskes, bliver det afspærrende Kalkvand uklart. Naar dette ikke sker
ved Forkalkning af Metaller i Luften, ligger det i, at Metalkalkene have større Affi-
nitet til fix Luft end Kalk1). Ogsaa naar Kvælstoflveilte blandes med almindelig
Luft over Kalkvand, mener han, at der fremkommer Bundfald2).
Saaledes var altsaa de Anskuelser, de to berømte Forskere i Begyndelsen af
1774 havde om, hvad der skete ved Forbrænding, Forkalkning og andre Iltnings-
processer under Luftens Medvirkning. At begge Anskuelser var urigtige, fremgik
nu af de Undersøgelser, som Bayen fra Begyndelsen af 1774 offentliggjorde om
Kvægsølvkalkens Reduktion til Metal med eller uden Tilsætning af Kul. De frem-
kom i Frankrigs eneste Tidsskrift for Naturvidenskab, Abbé Rozier’s Observations,
og det er derfor ret besynderligt, at de slet ikke nævnes hverken af Lavoisier eller
af Priestley i de Afhandlinger om samme Emne, de publicerede i 1775, skjønt
der næppe synes at kunne være nogen Tvivl om, at de begge have kjendt dem3).
Allerede Februarheftet for 1774 af det nævnte Tidsskrift indeholder en Afhand-
ling1) af Bayen, hvori han erindrer om en Iagttagelse, han tidligere har gjort: Naar
man blander Kvægsølvkalk (fældet af en salpetersur Kvægsølvopløsning eller af
Sublimatopløsning med kaustisk Alkali) med Svovlblomster og opheder Blandingen
i en Retort, saa sker der en Explosion med Knald som et Bøsseskud, og Retorten
springer i Stykker, som kastes 7 til 8 Fod bort. Foretages Ophedningen i en Jern-
ske, er Explosionen svagere, og der dannes Cinnober. Han undersøger nu forskjel-
lige Kvægsølvbundfald (af forskjellige Kvægsølvsalte med Alkalier, Kalkvand eller
kulsure Alkalier) og tillige det farmaceutiske s. k. røde Præcipitat (fremstillet ved
Opløsning af Kvægsølv i Salpetersyre, Inddampning og Opliedning af Resten, indtil
al Salpetersyre er gaaet bort). De forholdt sig alle væsentlig paa samme Maadc
overfor Svovl; de reduceredes fuldstændig ved Opliedning med Ilogistonholdige Stof-
fer; især de, som var dannede ved P'ældning med Kalkvand og Kvægsølvnitrat eller
-Chlorid reduceredes ogsaa ved simpel Opliedning uden Tilsætning af Flogiston, og
de vejede alle betydelig mere end det metalliske Kvægsølv, de indeholde. Denne Vægt-
forøgelse hidrørte dels fra vedhængende Dele af den Syre, hvori Metallet havde været
opløst, og af Fældningsmidlet, dels fra den hidtil ubekjendte Aarsag til,
at Metallerne tiltage i Vægt ved at gaa over til Kalk. I sidstnævnte Hen-
seende finder han, at Kvægsølvkalken, naar den ved simpel Opliedning gaaer over
1) Ib. S. 187. Sml. S. 265, 267.
2) Ib. S. 182.
3) Bayen’s 3. Afhandling, hvori henvises til de 2 første, er trykt i samme Bind af Roz. Obs. 5, 147
som Lavoisier’s Mémoire om den røde Kvægsølvkalks Sønderdeling (Ib. 429); og i 2. Bind af Priestley's
Exp. a. Obs., hvori han beskriver sin Opdagelse af Ilten, kritiserer han (S. 313, 322) denne Memoire af
Lavoisier.
4) Roz. Obs. 3, 129.
NRHEHB