Om Iltens Opdagelse

224 22 Ogsaa i den berømte Afhandling, som Lavoisier læste i Akademiet d. 12. Nov. 1774, og hvori han beskriver sine Forsøg med Kalcination af Bly og Tin i tilsmel- tede Kar og derved beviste, at Vægtforøgelsen ved Forkalkningen hidrører, ikke, som Boyle havde ment, fra Ildpartikler, som trængte gjennem Glassets Porer, men fra Luft, som forener sig med Metallet1), bruger han Udtryk, som direkte sigte paa Kulsyre (air fixe). Luften, siger han, er ved Forkalkningen bleven berøvet „la par- tie fixable“, jeg kunde næsten sige „la parlie acide“, som den indeholder2). Og man kan ikke sige, al disse Udtryk jo ligesaa godt kunde passe paa en formodet Ilt. Thi endnu i Marts 1775, da L. fremstillede IH af rødt Kvægsølvilte, ses det af hans Laboralorieoptegnelser, at han ventede, at den Luft, der udviklede sig, skulde være Kulsyre3). I Sammenhæng hermed er del interessant at se, hvorledes Priestley opfat- tede Luftens Rolle ved en Række Iltningsprocesser. Allerede 1772 og før havde han foretaget en stor Række Forsøg med Luft4) og fundet, at et over Vand eller Kalk- vand afspærret Rumfang Luft formindskedes ved, al et Lys eller Svovl eller Kul brændte deri, ved Dyrs Aandedrag, ved Forkalkning af Tin eller Bly deri, ved Kvælsloftveille, ved Henstand deTi af en Blanding af Jernfilspaan, Svovl og Vand eller af frisk Oliefarve og paa flere andre Maader. Flere af disse Forsøg vare alle- rede, som nævnt i del foregaaende, udførle af Hales og allerede af Mayow, hvilken sidste Priestley dog ikke nævner i hele sin Afhandling, skjønt lian kjender hans Bog, idet lian f. Ex. benægter, at Luften indeholder et pabulum vitæ5). Da han i alle Forsøgene finder, al Luftens Rumfang formindskes omtrent til x/s, og da i alle Tilfælde den resterende Luft viser sig uskikket til Forbrænding og Aandedrag, slutter han, at Aarsagen til Formindskelsen maa være den samme, nemlig at den tilbageblivende Luft er bleven mættet med Flogiston6), og han udvikler med stor Skarpsindighed Konsekventserne af denne Hypothese7). Men senere8), efter al La- voisier’s Opusc. phys. chim. var udkommet, mener Priestley, at Luftens Rum- fangsformindskelse ved de nævnte Processer dog ikke alene beroer paa, at den for- ener sig med Flogiston, men at der tillige sker en virkelig Dekomposition af *) Sml. ovenfor S. 220 Anm. 1, 2) Rozier: Observat. 4, 448, Dec. 1774. Den fuldstændige Afhandling (Oeuvres 2, 105) findes i Hist, de l’Acad. for 1774, som først udkom 1778. Men her er der aabenbart i Mellemtiden gjort væ- sentlige Forandringer. Thi her liedder det, at det kun er den respirable Del af Luften, som forener sig med Metallerne ved denne Forkalkning; at det, der bliver tilbage efter denne, hverken kan under- holde Forbrænding eller Aandedrag, og at han bestemt maa antage, at Luften bestaaer af to forskjel- lige Luftarter. 3) „On était bien persuadé que eet air ainsy degage d’une espéce de chaux métallique était de l’air fixe et on lui a fait subir l’épreuve de l’eau de chaux. 11 l a rendu un pen opale sans en occa- sioner la precipitation“. Se Berthelot: Revol. chim. S. 264. 4) Exp. a. Obs. Part I; Phil. Trans. 1772, 147—252. 5) Exp. a. Obs. 1, 71, 194, London 1774. 6) Phil. Trans. 1772. Han kalder den derfor (noget senere, Exp. a. Obs. 1, 178, Note) phlogisti- cated air, hvad siden i længere Tid blev det almindelige Navn paa Kvælstof. 7) Exp. a. Obs. 1, 140—141. 8) Ib. 1, Part II, 181, 187.