Om Iltens Opdagelse

 43 245 Rigtigheden af hans Anskuelser skulde nu stadfæste sig. Aaret efter at Priestley havde læst sin Afhandling i Royal Society, kuldkastede Lavoisier hele hans Theori ved sit berømte Arbejde: „Expériences sur la respiration des animaux“1). Med al Anerkjendelse af Priestley’s Forsøg finder han hans Theori i Modsigelse med saa mange Fænomener, al lian føler sig berettiget til at drage den i Tvivl. Selv har han arbejdet efter en anden Plan og er kommet til lige de modsatte Resultater. Han viser nu først, at naar man opheder Kvægsølv i 12 Døgn i et med Kvæg- sølv afspærret Rumfang atmosfærisk Luft, saa forsvinder omtrent 1/e af denne, og Resten er uskikket til Indaanding og Forbrænding og paavirkes næppe af Kvælstof- tveilte. Dernæst isolerer han den dannede røde Kvægsølvkalk og finder, al den ved Glødning giver paa det nærmeste samme Rumfang Ilt som det, der før var forsvundet. Endelig blander han denne Ilt med den Rest af Luften, som var bleven tilbage efter Kvægsølvets Kalcination og faaer nu atmosfærisk Luft gjendannet med alle dets Egenskaber. Det fremgaaer heraf, at Kvægsølvet ved sin Forkalkning ab- sorberer Luftens respirable Bestanddel. Han anbringer nu en Spurv i et over Kvægsølv afspærret Rumfang Luft. Efter omtrent en Time døer den. Luftens Rumfang formindskes næsten ikke. Men den har alligevel næsten samme Egenskaber som den, hvori Kvægsølv var forkalket. Den nærer ikke Forbrænding eller Aandedrag og paavirkes ikke af Kvælstoftveilte. Men den adskiller sig fra hin,ved at fælde Kalkvand og ved, al dens Rumfang ved Tilsætning af kaustisk Alkali formindskes omtr. 1/e. Resten er aldeles identisk med den, hvori Kvægsølv var forkalket, og ved at tilsætte 1/4 Rumfang Ilt faaer han ogsaa lier en Blanding, der er fuldstændig identisk med atmosfærisk Luft. Da man nu kan gjendanne atmosfærisk Luft af den, der er bleven fordærvet ved Aandedrag, 1) ved at berøve den sin Kulsyre 2) ved at tilsætte saa megen Ilt, som den har tabt, saa maa Aandedraget nødvendig fremkalde det modsatte af disse to Virkninger. Men her er to Muliglieder: enten omdannes Ilten til samme Rum- fang Kulsyre ved at passere gjennem Lungerne; eller der sker en Udvexling af Ilt med paa det nærmeste samme Rumfang Kulsyre. For den første Mulighed taler, at, som lian tidligere har vist, Kul ved Ophedning med rødt Kvægsølvilte forener sig med dettes Ilt og danner Kulsyre. Men paa den anden Side ere mange iltede Stoffer røde, f. Ex. rød Kvægsølvkalk, Mønie, Jernrust. Var det da ikke muligt, at ogsaa Blodets røde Farve hidrører fra, at det optager Ilt? Næsten alle Priestley’s Forsøg synes at bevise del. Da nu tilmed sort Blod i Berøring med Ilt formindsker dennes Rumfang, saa forekommer det ham i høj Grad sandsynligt, at Ilten forener sig med Blodet, og at dets røde Farve skyldes denne Forbindelse. Men hvad enten nu dette er Tilfældet, eller Ilten ved at passere Lungerne omdannes til Kulsyre, eller — hvad han er mest tilbøjelig til at tro — begge Dele finde Sted samtidig, saa kan man betragte det som bevist 1) at Respirationen kun virker paa Luftens Ilt, medens dens anden Bestanddel er et fuldstændig passivt Medium, der træder ind i *) Læst i Academie des Sciences 3. Maj 1777; trykt i Mém. de l’Acad. for 1777 p. 185, som dog først udkom 1780 (Oeuvres 2, 174). 32’