Om Iltens Opdagelse

At Ilten blev opdaget af J. Priestley 1. Aug. 1774, har lige fra Slutningen af det 18. til Slutningen af det 19. Aarhundrede været betragtet som sikkert. Beteg- nende er i saa Henseende, at Westrumb x) allerede 1792 kaldte denne Dag „den anti- flogisliske Kemis Fødselsdag“, og at den bekjendte originale Harald Thaulow d. 24. Juli 1874 oversendte Universitetet i Christiania 1000 Spd. til Oprettelse af „Apo- theker Thaulows Legat til Minde om det Opsving, som Kemien vandt den 1. Au- gust 1774“, men hvis Renter først skal uddeles fra 19743). I det følgende vil det blive godtgjort, at Iltens Opdagelse ikke med Rette kan henføres til 1. Aug. 1774. Jeg seer her foreløbig helt bort fra, at A. E. Norden- skiöld3) har gjort det i højeste Grad sandsynligt, at Scheele allerede har frem- stillet og karakteriseret Ilten 1771—72; thi disse Opdagelser kom først til den viden- skabelige Verdens Kundskab 1777, og dengang var Iltens Tilværelse allerede godtgjort og dens Betydning tildels bleven klar ved Bayen’s, Priestley’s og Lavoisier’s Ar- bejder. Hvad jeg her foreløbig vil betone, er, at det, Priestley opdagede 1. Aug. 1774, kun var en enkelt af Iltens Egenskaber, ganske vist en mærkelig Egenskab, men som dog ikke er eller dengang var karakteristisk lor IH alene. Paa Forhaand vilde det vel ogsaa være lidet sandsynligt, at en Opdagelse af den Rækkevidde som Iltens, der ikke blot kuldkastede del flogistiske System, paa hvilket næsten hele det 18. Aarhundredes Kemi saa trygt havde byggel, men som blev Grundlaget for hele Fremtidens Kemi, skulde kunne henføres til en bestemt Dalum. Ikke mindre paafaldende vilde det være, om et Stof, hvis Tilværelse giver sig til Kjende i noget saa Iøjnefaldende som Forbrændingsfænomenet, ikke skulde være anet eller forudset før dets egentlige Opdagelse. I Virkeligheden har Iltens Opdagelse cn Forhistorie, som ikke blot gaaer langt tilbage, men som er meget interessant og meget ejendommelig. Før Ilten nogen sinde blev fremstillet, var dens Tilværelse, dens Forekomst i Luften, i Salpeter, Syrer og Metalilter og i del arterielle Blod, dens vigtigste For- hold og dens Betydning ved Forbrænding, ved Aandedraget og ved mange andre Iltningsprocesser forudset, ja man kan næsten sige godtgjort. Da det senere viste J) Gren’s: Journ. der Physik 6, 212. 2) J. H. Halvorsen: Norsk Forfatter-Lex. 5, 677 (1901). 3) Nordenskiöld : Carl Wilhelm Scheeles Bref och Anteckningar. Stockholm 1892. S. 466. 27*