Om Iltens Opdagelse

206 4 sig, at den kunde frigjøres ved Glødning af Salpeter, forstod man ikke at opsamle den, og da man endelig fandt paa at opsamle den, tog man intet Hensyn til de nævnte Forudsigelser om dens Betydning, men ansaa den for almindelig Luft. Den, der, ubekjendt med Scheele’s Opdagelser, først fandt, at der ved Ophedning af Kvægsølville udvikledes en Luftart, forstod ve], at denne maatte udgjøre en Be- standdel af alle Metalkalke, men havde ikke nogen Forestilling om, at den i langl højere Grad end almindelig Luft nærede Forbrændingen, og den endelig, som fandt, at den ved Ophedning af Kvægsølvilte dannede Luftart i en eminent Grad under- holdt Forbrændingen, tænkte sig ikke Muligheden af, at det var den, der som Hel- hed forbandt sig med Metallerne og dannede Metalkalke. Det Følgende vil derfor naturligt falde i 4 Afsnit: Iltens Forhistorie, dens Fremstilling af Salpeter, dens Fremstilling af Kvægsølvilte og de Forestillinger, dens Fremstillere gjorde sig om dens Natur. Den første bekjendte Udtalelse om Iltens Existens findes i et kinesisk Skrift fra Midten af det 8. Aarhundrede e. Kr., af hvis Indhold Orientalisten J. Klaproth, en Søn af den berømte Kemiker, har givet en kort Oversigt1). Bogens Forfatter, Mao-Khöa, udvikler deri den Anskuelse, at alt det, Mennesket kan iagttage ved Sandserne, og alt, hvad han kan opfatte med sin Aand og sin Indbildningskraft, er sammensat af Lo Grundprinciper, Yånn og Yne, d. e. det fuldkomne og det ufuld- komne. Dette gjælde ogsaa om Luften, som vi vel ikke kunne se, fordi den er blandet med den elementære Ild (Varme), men hvis Tilværelse vi kunne mærke ved Følelsen. Den bestaaer af fuldkommen Luft (det, vi kalde Kvælstof) og ufuld- kommen Luft (det, vi kalde Ilt), og der er liere Midler, hvorved den almindelige Luft kan gjøres fuldkommen og berøves en Del af dens Yne. Det kan bl. a. ske ved visse Modifikationer af Yånn f. Ex. Metaller, Svovl og Kul. Naar disse brænde i Luften, forene de sig med dens Yne og danne nye Kombinationer af de to Grund- principer. Luftens Yne findes aldrig ren, men ved Ophedning kan det uddrives af for- skjellige Stenarter, Tchene-ché og Hholånn-chc2), og af Hho-siao, som Klaproth oversætter ved Salpeter. Ogsaa i Vandets Sammensætning indgaaer Luftens Yne, men den er her saa inderlig forbunden med Yånn, at dels Sønderdeling bliver yderst vanskelig. Paa hvilke Forsøg den kinesiske Forfatter støtter disse Anskuelser, vides al- deles ikke, og det er højst usandsynligt, at man allerede dengaiYg skulde have fremstillet Ilt af Salpeter; rimeligvis har man sluttet sig til Tilstedeværelse af ren Yne i Salpeter deraf, at Svovl og Kul ved Ophedning med Salpeter gav langt liv- ligere Forbrændingsfænomener end i Luften. Det er vel ogsaa tvivlsomt, om man ved Ophedning af Metaller i Vanddamp har faaet lignende Metalilter som dem, man ’) Sur les connaissances chimiques des Chinois dans le Ville siécle. Mem. de l’Acad. de St. Peters- bourg 2, 476 (1810). 2) Betydningen af disse Ord kendes ikke mere. Thi, siger Klaproth, intet forandrer sig i Kina — undtagen Navnene paa Naturprodukter.