Om Iltens Opdagelse

Forfatter: S.M. Jørgensen

År: 1907

Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter

Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

DOI: 10.48563/dtu-0000006

D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
5 207 fik ved al ophede dem i Lull. Paa anden Maade har man i alt Fald næppe paa- vist, al Luftens Ilt ogsaa findes som en Bestanddel afVand. Men at man saa tidlig har erkjendt, at Luften indeholder to Bestanddele, hvoraf den ene forbinder sig med Svovl, Kul og Metaller og i sidste Tilfælde mister Luftformen, saa at den for- saavidt ikke er en saa fuldkommen Luftart som Atmosfærens anden Bestanddel, er tilvisse i høj Grad mærkeligt. I Europa erklærede først Lionardo da Vinci (1452 —1519), at Luften ikke kunde være et Element, men maalte indeholde to Bestand- dele, fordi den vel forlæredes ved Forbrænding og Aandedrag, men ikke helt. Den Første, hos hvem vi finde denne Forestilling udførligere udviklet, er Robert Hooke, der, rigtignok i et Værk, hvor man ikke skulde vente det1), har fremsat en temmelig fuldstændig Forbrændingstheori, om end kun i almindelige Træk. Hooke betragter Luften som et almindeligt Opløsningsmiddel for alle brændbare (sulphurous) Legemer. Dens opløsende Virkning finder dog først Sted ved til- strækkelig Opvarmning, som det er Tilfældet med mange andre Opløsningsmidler. Opløsningen sker ved en Bestanddel af Luften, der er den samme som eller dog meget lig den, som i fast Form findes i Salpeter2), men Luften bestaaer hovedsagelig af et uvirksomt Stof, hvori der kun findes forholdsvis lidt af hin opløsende Bestanddel, som snart mættes3); derfor maa der stadig føres ny Luft til, naar Forbrændingen skal fortsættes, medens smeltet og rødglødende Salpeter er langt rigere paa den opløsende Bestanddel4). Ligesom derfor en ringe Mængde Salpeter vil opløse en stor Mængde brændbart Slof, saaledes vil Opløsningen ske med stor Hurtighed og Voldsomhed. Og ligesom ellers selv et svagt Opløsningsmiddel kan virke hurtigt, naar det anvendes rigeligt og hyppig fornyes, saaledes kan ogsaa Luften ved Blæse- bælge eller lign, virke ligesaa kraftigt som det stærke Opløsningsmiddel, Salpeter5). Hooke mener, at denne Opfattelse, som han finder, understøttes af mange Iagtta- gelser og Forsøg, forklarer alle Ildens Fænomener. Den Idee, som ligger til Grund for Hooke’s originale Forbrændingstheori, nemlig at Luften ved Siden af en uvirksom Bestanddel, indeholder en forholdsvis ringe Mængde af en anden Bestanddel, som ved høj Temperatur virker paa de brænd- bare Stoffer, blev snart efter med en mærkværdig Klarhed udviklet og gjennemført J) Micrographia, London, 1665, en Beskrivelse og Gjengivelse af smaa Gjenstande, sete under Mi- kroskopet. 2) The dissolution of sulphureous bodies is made by a substance inherent, and mixt with the Air, that is like, if not the very same, with that which is fixt in Salt-peter. Mier. p. 103. 3) The dissolving parts of the Air arc but few, that is, it seems of the nature of those men- struums, or spirits, that have very much flegme mixt with the spirits, and therefore a small parcel of it is quickly glutted and will dissolve no more; and therefore unless some fresh part of this men- struum be apply’d to the body to be dissolv’d, the action ceases. 4) That abounds more with those Dissolvent particles. 6) .That, as in other solutions, if a copious and quick supply of fresh menstruum, though but weak, be poured on, or applied to the dissoluble body, it quickly consumes it: So this menstruum of the Air, if by Bellows, or any other such contrivance, it be copiously apply’d to the shining body, is found to dissolve it as soon, and as violently as the more strong menstruum of melted Nitx*e. Mier. p. 105 — 6.