Om Iltens Opdagelse

Forfatter: S.M. Jørgensen

År: 1907

Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter

Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

DOI: 10.48563/dtu-0000006

D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
208 6 af den unge engelske Læge John Mayow (1645—1677), af hvis eneste Skiift. Tiac- tatus quinque physico-medici, som han i sit 24.Aar udgav 1669 i Oxfoid ), især de to første Afhandlinger: De sale nitro et spiritu nitro-aéreo og De res pi ration e komme i Betragtning her. Mayow’s Spiritus nitro-aéreus, som han kalder saaledes, fordi den findes baade i Salpeter og i atmosfærisk Luft, er i Virkelig- heden Ilt. Undertiden kalder han den ogsaa Spiritus vitalis eller aer vitalis (lige- som Condorcet2) og derpaa en kortere Tid Lavoisier kaldte Ilten „air vital“) eller Spiritus igneus, ligesom Scheele kaldte Ilten „Feuerluft“ og Ørsted ’) af samme Grund dannede Navnet IH. Mayow’s Anskuelser ere i den Grad forud lor hans Tid, al jeg finder del rigtigst at belægge følgende Fremstilling af deni med bans egne Ord. Spiritus nitro-aéreus er en Luftart1), som er nødvendig til Forbrændingen ). Den findes i Luften; thi i Vakuum cr allerede efter Boyle’s Forsøg Forbrænding umulig6). Dog er Luftens ildnærende Stof7) ikke selve Luften, men kun en mere aktiv Bestanddel deraf8), som forbruges ved Forbræn- dingen, saa at den tilbageblivende Del af Luften er gan- ske uskikket til at nære Ilden9). Skjønt Luften sæd- vanlig holdes for el Element, troer han derfor, at den nødvendig maa være sammensat10), hvorimod han an- ser Spiritus nitro-aéreus for et virkeligt Element11). Ja han bestemmer endog Iltmængden i Luften ved el højst mærkeligt Forsøg, som er antydet i Fig. 1, en nøjagtig Gjengivelse af Mayow’s egen Tegning. Klokken er fyldt med Luft, som er afspærret med Vand. Paa Tværslangen er ophængt en lille Krukke med Salpetersyre og ved en Traad over Stangen el lille Knippe Jernsøm. Vandet udvendig og indvendig bringes i samme Højde ved cl bøjet Rør. Efter at have fjernet delte og øst noget af det ydre Vand ud, indtil Vandel i Klok- ken staaer omtrent 3 Tommer højere end udenfor, og ladel det hele staa hen, indtil den Opvarmning, Berøringen med Haanden har medført, ganske har tabt sig, mærker han Vandstanden i Klokken med en Strimmel Papir, sænker Jern- 1) Jeg citerer Haager-Udgaven fra 1681. 2) Hist, de l’Acad. des Sc. 1777, 23 (trykt 1780). 3) Lat. Universitetsprogram, Hauniæ 1814, p. XII. 4) Nonnihil, quicquid sit, aereum. S. (0. 5) Ad flammam quameunque conflandam necessariuni S. 10. 6) S. 10, hvor han ogsaa gjendriver van Helmont. 7) Pabulum ignis S. 11. 8) Non ipsum aerem, sed tantum partem ejus magis activam subtilemque S. 11. 9) Particulas nitro-aereas per flammæ deflagrationem ab aere exhauriri absumi; ita ut idem par- ticulis istis deprivatus in futurum ad ignem sustinandum prorsus inidoneus evadat. S. 85, Sml. S. 90, 108. 10) Quanquam particulæ aereæ pro Elemento simplicissimo vulgo habeantur, mihi tarnen necessa- rium esse videtur, easdem quid compositum statuere S. 101. h) Revera Elementares esse S. 101,