Om Iltens Opdagelse
Forfatter: S.M. Jørgensen
År: 1907
Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter
Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
DOI: 10.48563/dtu-0000006
D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
6
af den unge engelske Læge John Mayow (1645—1677), af hvis eneste Skiift. Tiac-
tatus quinque physico-medici, som han i sit 24.Aar udgav 1669 i Oxfoid ),
især de to første Afhandlinger: De sale nitro et spiritu nitro-aéreo og De
res pi ration e komme i Betragtning her. Mayow’s Spiritus nitro-aéreus, som han
kalder saaledes, fordi den findes baade i Salpeter og i atmosfærisk Luft, er i Virkelig-
heden Ilt. Undertiden kalder han den ogsaa Spiritus vitalis eller aer vitalis (lige-
som Condorcet2) og derpaa en kortere Tid Lavoisier kaldte Ilten „air vital“) eller
Spiritus igneus, ligesom Scheele kaldte Ilten „Feuerluft“ og Ørsted ’) af samme
Grund dannede Navnet IH. Mayow’s Anskuelser ere i den Grad forud lor hans
Tid, al jeg finder del rigtigst at belægge følgende Fremstilling af deni med bans
egne Ord.
Spiritus nitro-aéreus er en Luftart1), som er nødvendig til Forbrændingen ).
Den findes i Luften; thi i Vakuum cr allerede efter Boyle’s Forsøg Forbrænding
umulig6). Dog er Luftens ildnærende Stof7) ikke selve Luften, men kun en mere
aktiv Bestanddel deraf8), som forbruges ved Forbræn-
dingen, saa at den tilbageblivende Del af Luften er gan-
ske uskikket til at nære Ilden9). Skjønt Luften sæd-
vanlig holdes for el Element, troer han derfor, at den
nødvendig maa være sammensat10), hvorimod han an-
ser Spiritus nitro-aéreus for et virkeligt Element11). Ja
han bestemmer endog Iltmængden i Luften ved el højst
mærkeligt Forsøg, som er antydet i Fig. 1, en nøjagtig
Gjengivelse af Mayow’s egen Tegning. Klokken er fyldt
med Luft, som er afspærret med Vand. Paa Tværslangen er
ophængt en lille Krukke med Salpetersyre og ved en Traad
over Stangen el lille Knippe Jernsøm. Vandet udvendig
og indvendig bringes i samme Højde ved cl bøjet Rør.
Efter at have fjernet delte og øst noget af det ydre Vand ud, indtil Vandel i Klok-
ken staaer omtrent 3 Tommer højere end udenfor, og ladel det hele staa hen,
indtil den Opvarmning, Berøringen med Haanden har medført, ganske har tabt
sig, mærker han Vandstanden i Klokken med en Strimmel Papir, sænker Jern-
1) Jeg citerer Haager-Udgaven fra 1681.
2) Hist, de l’Acad. des Sc. 1777, 23 (trykt 1780).
3) Lat. Universitetsprogram, Hauniæ 1814, p. XII.
4) Nonnihil, quicquid sit, aereum. S. (0.
5) Ad flammam quameunque conflandam necessariuni S. 10.
6) S. 10, hvor han ogsaa gjendriver van Helmont.
7) Pabulum ignis S. 11.
8) Non ipsum aerem, sed tantum partem ejus magis activam subtilemque S. 11.
9) Particulas nitro-aereas per flammæ deflagrationem ab aere exhauriri absumi; ita ut idem par-
ticulis istis deprivatus in futurum ad ignem sustinandum prorsus inidoneus evadat. S. 85, Sml. S. 90, 108.
10) Quanquam particulæ aereæ pro Elemento simplicissimo vulgo habeantur, mihi tarnen necessa-
rium esse videtur, easdem quid compositum statuere S. 101.
h) Revera Elementares esse S. 101,