Om Iltens Opdagelse

7 209 sømmene i Syren, indtil den frembragte Luftudvikling liar fyldt Klokken, hæver saa Sømmene igjen og ser nu, at Vandet i Klokken stiger betydeligt over Mærket og først bliver staaende, naar omtrent af det oprindelige Luftrunifang er for- svundet1). Vistnok er det Mayow umuligt at give en fuldstændig Forklaring af dette Fænomen, men han mener dog, at den Luft, der dannedes ved Salpetersyrens Virkning paa Jernet, liar virket paa Luftens Spiritus nitro-aereus paa lignende Maade som Ilden2). Han isolerer endogsaa hin Luftart3) og finder, at den vel er ligesaa elastisk som atmosfærisk Luft4), men dog er forskellig fra denne, idet Dyr dø deri5). Mayow har altsaa fremstillet Kvælstoftveilte og benyttet den til Analyse af Luften, længe før Hales6) 1727 fremstillede den og Priestley7) anvendte den i samme Øjemed. Luftens ildnærende Bestanddel maa ogsaa være tilstede i Salpeter. Thi blandet med Salpeter brænder Svovl ikke blot i Vakuum, men endogsaa under Vand8), og stoppes Krudt fast i et i den ene Ende lukket Rør og antændes, brænder det, selv om Rørets aabne Ende holdes under Vand9). I Salpeter findes Spiritus nitro- aereus dog ikke i dets Alkali, men i Syren10;. Vistnok findes Salpeter i Jorden, men dets flygtige Bestanddel hidrører fra Luften11), hvad bl. a. ses af, at udludet Salpeterjord ved at udsættes for Luften efter nogen Tid igjen kommer til at inde- holde Salpeter12). Det er kun Salpelerets Alkali, som hidrører fra Jorden13). Der- for dannes Salpeter rigeligst i Jord, som indeholder fast eller flygtigt Alkali (f. Ex. i Stalde), eller til hvilken man har sat Aske, Kalk eller lign.14). Naar Salpetersyre selv ikke er ildnærende, ja endog slukker Ild, ligger det i, at det er vandholdig1’), men at den ellers virker ligesom Luftens Spiritus nitro-aereus, ses af, at Antimon baade ved Opliedning i Luft og ved gjentagen Behandling med Salpetersyre gaaer Ita, ut pars circiter quarta spatii, quod in vitro eo anteå ab aere occupatum est, nunc ab aquå intus assurgente teneatur, S. 122. 2) Particulæ aereæ in æstu prædicto, haud multo secus, ac in igne vim suam elasticam amittere videntur, S. 126. 3) S. 142. 4) S. 146. 5) S. 150. 8) Hales: Vegetable staticks. 2. Udg. London, 1731. S. 221, 224. 9) Experiments and Observations on different kinds of Air, 1, 112, London, 1772. 8) Nitro sulphuri admixtum, in vitro aere vacuo, item subter aquas, satis prompte deflagrare, S. 11. 9) S. 11—12. 11) Pars nitri aerea in Spiritu ejus acido existat, non vero in sale fixo, S. 15—16. Sal Fixum be- tyder her aabenbart Alkali (sml. ogsaa Anm. 13 og 14). I en senere Tid brugtes Udtrykket om Chlorcalcium. h) Partem ejus magis volatilem subtilemque ab aere provenire, S. 4. 12) Si terra é qua nitrum omne elixiviatur, aeri exponetur, ea denuo post aliquod temporis Nitro abundabit, S. 4. 13) Sal fixurn quo Nitrum ex parte constat, e terra provenire, S. 6. 14) E terra sale fixo aut volatili imprægnatå, veluti é jumentorum Stabulis, item solo, calce viva aut cineribus inibuta, sal nitruin copiosius, quam é terra quavis alia elixiviatur, S. 6. 15) Particulas nitro aereas in spiritu nitri existentes in statu humido esse, easque, particulis liquo- ris acidi obvolutas, impedire, quo minus motum igneum ineant.