Om Iltens Opdagelse

Forfatter: S.M. Jørgensen

År: 1907

Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter

Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

DOI: 10.48563/dtu-0000006

D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
210 8 over til Antimonilte1). At Antimonet herved tiltager i Vægt2), beroer paa, at det forener sig med Spiritus nitro-aereus3). Ved lignende Processer omdannes fugtige Jernspaaner til Rust4) og Marchasit, hvoraf man ved Varme kan uddrive alminde- ligt Svovl, til Jern vitriol5), Svovl til Svovlsyre*5), og det samme synes at være Til- fældet, naar Vin og 01 gaar over til Eddike7). Der er overhovedet stor Lighed mellem alle Syrer, de dannes alle ved Spiritus nitro- aereus, og af dem alle synes denne Luftart at udgjøre en Bestanddel8). Til Forbrænding er del nødvendigt, at Spiritus nitro- aereus enten findes i det Slof, som skal brænde (f. Ex. Krudt), eller at den tilføres fra Luften (f. Ex. ved Svovl), eller at begge Dele finder Sted (f. Ex. ved Plantestofler)9). Ved Dyrenes Aandedrag op- tages Spiritus nitro-aereus i Blo- det 10). Mayow lader et Lys brænde i et over Vand afspær- ret Rumfang Luft. Naar Lyset ikke kan brænde længer, paaviser han, at lidt Kamfer, anbragt paa en lille Plade i Klokken, ikke kan tændes med et Brændeglas (Fig. 2). Han foretager det samme Forsøg med en Mus (Fig. 3). Efter nogen Tids Forløb dør Dyret. Han gjør et Kontrolforsøg med begge Dele samtidig og finder, at Lyset her kun brænder og Musen kun lever omtrent halvt saa længe som før. Han slutter heraf, at Ilden og Livet næres ved den samme Bestanddel af Luften11). Det arterielle Blods lyserøde Farve hidrører fra Spiritus nitro-aereus. Thi det venøse Blod bliver i Luften rødt J) S. 25. 2) Haud parum in pondere augetur. S. 25. 3) Vix concipi potest, unde augmentum illud Antimonii, nisi å particulis nitro-aereis, ei inter cal- cinationem infixis, procedat, S. 25. 4) S. 9. 5) Nimirum Spiritus nitro-aereus cum sulphure Marchasitarum effervescens partem earum fixiorem in liqvorem acidum convertit, qui mox ab ortu suo particulas metallicas lapidis dicti adoritur evocat- que; tandemque cum iisdem in vitriolum coalescit, S. 35. 6) S. 30. 7) S. 36. 8) In iis omnibus particulæ nitro-aereæ igneæque, veluti in subjecto idoneo, hospitantur, S. 39, sml. S. 56. 9) Ad rerum deflagrationem necesse sit, ut particulæ nitro-aereæ aut ipsi rei dcllagranti innatæ sunt, aut ab aere suggerantur. Pulvis pyrius particulis nitro-aereis, sibi insitis, satis prompte accenditur: vegetabilia particulis nitro-aereis partim sibi innatis, partim ab aere advenientibus deflagrant: materia autem sulphurea pura puta non nisi particulis nitro-aereis, ab aere suppeditatis, accendi potest, S. 52—53. 10) In animalium sanguinem respirationis ope transit, S. 9. “) Ignis et vita iisdem particulis aeris sustinentur, S. 95.