Om Iltens Opdagelse
Forfatter: S.M. Jørgensen
År: 1907
Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter
Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
DOI: 10.48563/dtu-0000006
D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
8
over til Antimonilte1). At Antimonet herved tiltager i Vægt2), beroer paa, at det
forener sig med Spiritus nitro-aereus3). Ved lignende Processer omdannes fugtige
Jernspaaner til Rust4) og Marchasit, hvoraf man ved Varme kan uddrive alminde-
ligt Svovl, til Jern vitriol5), Svovl til Svovlsyre*5), og det samme synes at være Til-
fældet, naar Vin og 01 gaar over til Eddike7). Der er overhovedet stor Lighed
mellem alle Syrer, de dannes alle ved Spiritus nitro-
aereus, og af dem alle synes denne Luftart at udgjøre en
Bestanddel8).
Til Forbrænding er del nødvendigt, at Spiritus nitro-
aereus enten findes i det Slof, som skal brænde (f. Ex.
Krudt), eller at den tilføres fra
Luften (f. Ex. ved Svovl), eller
at begge Dele finder Sted (f. Ex.
ved Plantestofler)9).
Ved Dyrenes Aandedrag op-
tages Spiritus nitro-aereus i Blo-
det 10). Mayow lader et Lys
brænde i et over Vand afspær-
ret Rumfang Luft. Naar Lyset
ikke kan brænde længer, paaviser han, at lidt Kamfer, anbragt paa en lille Plade
i Klokken, ikke kan tændes med et Brændeglas (Fig. 2). Han foretager det samme
Forsøg med en Mus (Fig. 3). Efter nogen Tids Forløb dør Dyret. Han gjør et
Kontrolforsøg med begge Dele samtidig og finder, at Lyset her kun brænder og
Musen kun lever omtrent halvt saa længe som før. Han slutter heraf, at Ilden og
Livet næres ved den samme Bestanddel af Luften11). Det arterielle Blods lyserøde
Farve hidrører fra Spiritus nitro-aereus. Thi det venøse Blod bliver i Luften rødt
J) S. 25.
2) Haud parum in pondere augetur. S. 25.
3) Vix concipi potest, unde augmentum illud Antimonii, nisi å particulis nitro-aereis, ei inter cal-
cinationem infixis, procedat, S. 25.
4) S. 9.
5) Nimirum Spiritus nitro-aereus cum sulphure Marchasitarum effervescens partem earum fixiorem
in liqvorem acidum convertit, qui mox ab ortu suo particulas metallicas lapidis dicti adoritur evocat-
que; tandemque cum iisdem in vitriolum coalescit, S. 35.
6) S. 30.
7) S. 36.
8) In iis omnibus particulæ nitro-aereæ igneæque, veluti in subjecto idoneo, hospitantur, S. 39,
sml. S. 56.
9) Ad rerum deflagrationem necesse sit, ut particulæ nitro-aereæ aut ipsi rei dcllagranti innatæ
sunt, aut ab aere suggerantur. Pulvis pyrius particulis nitro-aereis, sibi insitis, satis prompte accenditur:
vegetabilia particulis nitro-aereis partim sibi innatis, partim ab aere advenientibus deflagrant: materia
autem sulphurea pura puta non nisi particulis nitro-aereis, ab aere suppeditatis, accendi potest, S. 52—53.
10) In animalium sanguinem respirationis ope transit, S. 9.
“) Ignis et vita iisdem particulis aeris sustinentur, S. 95.