Om Iltens Opdagelse

fra Overfladen af1), og desuden ser man, at naar det lyserøde arterielle Blod endnu varmt bringes under Luftpumpen, saa skummer det og afgiver en stor Mængde Luft2). Mayow antager, at Luftens Virkning paa Blodet nærmest maa sammen- lignes med en Gæring, thi ogsaa ved andre Gæringer forbruges Spiritus nitro- aéreus. Og herpaa beroer den dyriske Varme, idet Luftens ildnærende Bestanddel forener sig med Blodets brændbare, ligesom Marcliasit og lignende Mineralier, naar de i frisk brudt Tilstand udsættes for fugtig Luft, efter kort Tids Forløb udvikle en betydelig Varme3). Al Varme hidrører overhovedet fra Spiritus nitro-aéreus4), og i det hele mener lian at kunne sige, at denne Luftart ei det vigtigste af Na- turens Elementer5). Naturligvis er der væsentlige Punkter, hvor han ikke kan gjøre Rede for Fæ- nomenerne med sin Theori. At Kulsyre er et Forbrændingsprodukt af Kulstof og kulstofholdige Legemer, opdagedes først af Lavoisier; at et Lys slukkes i en Blan- ding af 8 Rf. Luft og 1 Rf. Kulsyre, først af Cavendish ; Plantevæxtens Betydning for Luftens konstante Iltindhold først af Priestley. Mayow forstaaer derfor ikke, at Luften formindskes saa lidt og saa variabelt, naar et Lys brænder eller en Mus aander i et over Vand afspærret Rumfang Luft, eller hvorledes Atmosfærens Ilt- indhold bestandig fornyes, og indvikler sig derved i uholdbare og besynderlige Hy- pothesen Men bortset herfra, vil man af ovenstaaende Uddrag af hans Skrift have faaet et Indtryk af den geniale Sikkerhed, hvormed han forudsaa Iltens Existens; af det glimrende Skarpsyn, hvormed han udviklede dens kemiske og lysiologiske Betydning, og af de for den Tid højst mærkelige Forsøg, hvormed han støttede sine Anskuelser. Imidlertid synes Mayow’s Arbejder ikke at have vakt større Opmærksomhed hos hans Samtidige. Det er meget faa, som slutte sig til hans Anskuelser. En af de bekjendteste er den berømte Læge Th. Willis1’), som i Overensstemmelse med Mayow erklærede, at Luften indeholdt et „pabulum nitrosum“, der var nødvendigt til enhver Forbrænding7), og at det var fra dette, at Blodets Varme og røde Farve hidrørte8). Boyle nævner, saa vidt mig bekjendt, intet Steds Mayow’s Navn. Dog 1) Etenim sanguinis venosi, in vase excepti, superficies summa, quæ aeri exposita est, colorem cocci- neum floridumque acquirit; cum tarnen sanguis iste in fundo vasis sub colore atropurpuieo apparetS. 131, 2) Si sanguis arteriosus, adhue incalescens, in loco aere vacuo positus fuerit, idem mirum in modum expandetur, & in bullulas pené infinitas elevabitur S. 132. 3) Queinadmodum sanguinis fermentationen!, ita etiam illius Incalescentiam å particulis nitro- aereis euni particulis eruoris salino-sulphureis exæstuantibus, oriri existimo. Etenim si ... . Mai'cha- sitæ vitriolicæ idque genus aliæ recéns effossæ, aeri humido exponantur, eædem brevi æstum calorem- que intensum concipient: in quantum sc. particulæ aereæ eum particulis inineræ salino-sulphureis congressæ, efl’ervescentiam insignem excitant .... Quanto ergo major sanguinis æstus fervorque erit, qui particulis salino-sulphureis rite evectis ahundat; quibus particulæ nitro-aereæ confertim, & quoad minima, pulmonum ministerio admiscentur? S. 133—34. 4) Calorem quemcunque å particulis iisdem .... dependere, S. 55. 5) Inter principia rerum naturalium principem locum obtinet Spiritus nitro-aereus, S. 41. 6) Exercitatio phys. med. de sanguinis incalentia sive accensione. Lugd. Bat. 1671. 7) Pabulum nitrosum, propter cujusvis rei incendium necessario requisituni, ab aere suppeditur. 8) Licet durus videatur serrrio sanguinem accendi, attamen cum nulli præterea possumus, quid D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 3. 28