Om Iltens Opdagelse

sigter han utvivlsomt til ham, naar han udtaler, at der i Luften maa findes et ube- kjendt Noget, som er nødvendigt til Liv og Forbrænding, uden at dog den reste- rende Lufts Elasticitet formindskes ved disse Processer1). Han liar Sympathi med den Anskuelse, at dette Slof er salpeteragtigt, men føler sig ingenlunde overbevist derom, fordi de, som forfægte denne Mening, aldeles ikke ved Forsøg har godt- gjort, at der findes et saadant flygtigt Salpeter i Luften2). Man maa indrømme, at det er besynderligt, at Mayow ikke har prøvet, hvor- ledes Salpeter, som jo efter hans Theori skulde indeholde en saa rigelig Mængde Spiritus nitro-aéreus, forholdt sig ved Ophedning. Men han synes at have anset det for afgjort, at det ved tør Destillation gav Salpetersyre i Forlaget, medens Al- kali blev tilbage i Retorten3). At Forholdet er et helt andet, viste Ole Borch. Skjønt dette aldrig før er fremdraget, er han i Virkeligheden den, som først har isoleret Ilten, netop ved Ophedning af Salpeter, om han end ikke forstod at opsamle den. I en Afhandling fra 1678: „Nitrum non inflammari4) udtaler Borch den samme Anskuelse som Mayow, at Salpeter i sig selv ikke er brændbart. Kastes det paa glødende Kul, saa sker vel en livlig Forbrænding, dog ikke fordi Salpeteret tændes, men fordi del virker som en Blæsebælg5), hvad noksom ses af, at naar man kaster et mindre Stykke Kul i en glødende Digel med smeltet Salpeter, saa kastes det ud igjen med stor Kraft. Borch betragter derfor Salpeter som et Salt, der indeholder en Luftart'), eller som en spændt Blæsebælg, der ved Ildens Magt pludselig aabnes og spreder sin Blæst til alle Sider. Hvor nær Borch her er ved at indse Salpeterets sande Virkning ved Forbrændingen, er klart, men af det føl- gende fremgaaer, at lian endogsaa har isoleret den Luft, som fremkaldte Blæsten. Han anfører nemlig, at Sølvsmedene, for at rense meget urent Sølv, bringe det i Form af tynde Plader sammen med Salpeter i en Digel og derover anbringe en anden omvendt Digel med et lille Hul i Bunden, og som kiltes til den nederste. Ophedes nu delte Apparat stærkt, saa bryder en kraftig Luftstrøm frem af den vetat huic causæ incalescentiam ejus adtribuere .... mutatio [ab atropurpureo] in coccineum ibidem loci incipit, ubi sanguis aeris accessu maxime potitur. 1) Suspicion about the hidden qualities of the air. 1674 (Works Ed. 1744, 3, 467): And this un- destroyed springness of the air seems to make the necessity of fresh air to the life of hot animals .... suggest a great suspicion of some vital substance, if I may so call it, diffused through the air, whether it be a volatile nitre, or (rather) some yet anonimous substance, sydereal or subterraneal, but not im- probable of kin to that, which I lately noted to be so necessary to the maintenance of other flames. 2) The general history of the air, udgivet 1692 eiter Boyle’s Død (Works. Ed. 1744, 5, 117): But though I agree with them, in thinking, that the air is in many places impregnated with corpuscles of a nitrous nature, yet I confess I have not been hitherto convinced of all, that is wont to be delivered about the plenty and quality of the nitre in the air: for I have not found, that those, that build so much upon this volatile nitre, have made out by any competent experiment, that there is such a volatile nitre abounding in the air. 3) Si nitri Analysis per destillationem instituatur, Spiritus Acidus in receptaculum prodibit, re- licto in rctorto Nitro Fixo, Sali Alkali simillimo. Tractatus quinque & c. S. 2. Sml. ogsaa og især S. 206. 4) Th. Bartholini: Acta medica 5, 213—216. 6) Qvia follis viceiu sustinet. 7) Salem infinitis flabelliferis pai’ticulis prægnantem.