Om Iltens Opdagelse

Forfatter: S.M. Jørgensen

År: 1907

Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter

Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

DOI: 10.48563/dtu-0000006

D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
11 213 snevre Aabning og kan naa flere Fods Højde1). Vel brænder den ofte, men del hidrører fra brændbare Urenheder, og det hele har meget mere Karakter af en vold- som Luftudvikling end af en Flamme2). Og er der kun SalpeLer i Diglen, frem- kommer der kun Luft, men ingen Flamme3). Borch har ogsaa ophedet Salpeter meget stærkt i en Retort og fundet, at den Luft, der saaledes udvikledes, ikke var brændbar4). Han er altsaa den første, som har vist, at Salpeter ved Glødning af- giver en stor Mængde Luft, som er ildnærende, men ikke brændbar. Men som sædvanligt, vil han ikke indlade sig paa theoretiske Spekulationer, som gaa udover hvad selve Forsøget har vist, og navnlig ikke afgjøre, om denne Luft er almindelig Luft eller en særegen Luftart5), hvorved han mulig netop sigter til Mayow’s Spiri- tus nitro-aéreus. Men Borch forstod som sagt ikke at opsamle den Luft, han fik ved Glødning af Salpeter. At opsamle Luftarter over Vand eller Kvægsølv blev først senere op- fundet, det første 1727 af Hales6), det sidste 1766 af Cavendish7). Hales under- kastede en Mængde organiske og uorganiske Stoffer en tør Destillation og opsamlede de derved udviklede Luftarter over Vand, men han ansaa alle disse, som i Virkelig- heden for den langt overvejende Del var Blandinger af højst forskjellig Art, for at være atmosfærisk Luft med forskjellige Indblandinger. Imidlertid er han den første, som har opsamlet den ved Glødning af Salpeter udviklede Ilt. Ved Ophedning af en Blanding af Benaske med 211 grains Salpeter fik han 90 cubick indies Luft8). Da nu 1 engelsk grain = 0,065 g. og 1 cubick inche = 16,386 cm.3, gav 13.72 g. Salpeter ham: 1474,7 cm.3 Ilt, maalt ved almindelig Temperatur over Vand. Efter Ligningen: KNO 3 = KNO2H-O, som dog ikke er ganske nøjagtig, idet der efter J. Lang9) allid forbliver noget Sal- peter udekomponeret, skal 13,72 g. Salpeter give 1520,7 cm.3 tør Ilt ved 0° og et Kvægsølvtryk af 760 mm. Hvis Benasken har været fri for Kiselsyre, kan den næppe have paavirket Resultatet, og del er sandsynligt, da Iltmængden ellers vikle være bleven stærkt formindsket. Kulsyre kan den maalte Luft næppe have inde- holdt, da Hales, før han maalte sine Luftarter, lod dem staa et dier Here Døgn hen over Vand. Hales har altsaa virkelig ved Glødning af Salpeter faaet udviklet J) Ad aliqvot pedes in altum assurgit. 2) In håc operatione multo plus flatuum violentissimorum qvam flamma erumpit. 3) In flammam non abeat, solo nitro ibi præsente. 4) Hine particulæ ignis in nitrum retorto vitreo contentum ab arena valide calente impulsæ, nihil accendunt, sed si nitro illi aliqvid sulphuris miscueris, accendunt & qvidem alacriter. 5) Utrum autem partes illæ flatuum generatrices constant ex intercepto inter laminulas acre, an ex aliter atque aliter figuratis corpusculis, ii ulterius despiciant, qvibus otium et volupe. 6) Veget. Stat. 2. Ed. 1731, 1, Chap. VI. 7) Phil. Trans. 1766, 161. 8) Veget. Stat. 1, 183. 9) Pogg. Ann. 118, 282 (1862). 28*