Om Iltens Opdagelse

214 12 og opsamlet næsten den theoretisk mulige Iltmængde. Men uagtet han kjendte Mayow’s Bog og citerer den i det mindste to Steder, falder det ham ikke ind, at den store Mængde Luft, han saaledes havde faaet af Salpeter, mulig kunde være selve Mayow’s Spiritus nitro-aéreus og derfor forskjellig fra almindelig Luft. Tvert- imod forkastede han den Antagelse, at Luften skulde indeholde en egen „vivifying spirit of air“ (Spiritus vitalis), der forbrugtes ved Forbrænding og Aandedrag, og mente, at disse Processer kun formindskede Luftens ElasticitetJ)- Den første, som erkjendte den ved Ophedning af Salpeter udviklede Luftarts eminent ildnærende Egenskaber, var Scheele. Vistnok udkom hans „Chemische Abhandlung von der Luft und dem Feuer“, hvori lian først offentliggjorde sin Opdagelse af Ilten og dens Betydning, ved Forsømmelighed af hans Forlægger, Svederus, først i August 17772), men Bogen var allerede færdig til Trykning fra Slutningen af 1775, hvad baade Bergman bemærker i sin Fortale dertil3), og hvad direkte bevises ved et Brev af 22. Dec. 1775 fra Scheele til J. G. Gahn4). Den forelaa altsaa fuldendt samtidig med Priestley’s Experiments and Observations Vol. II, hvori denne offentliggjør sin Opdagelse af Ilten. Thi Dedikationen af dette Bind er dateret: Nov. 1775, og det sidste Appendix deri: 29. Nov. 1775. Men af Scheeles Labor ato rieop tegneiser, som Nordenskiöld har fremdraget og for- en stor Del gjengivet, fremgaaer med Sikkerhed, at han har fremstillet Ilten og erkjendt den som en særegen Luftart allerede før 16. Nov. 17725). Scheele be- tegner den i sine Optegnelser: eller 'AOb, hvilket efter den Tids Tegnsprog maa gjengives ved Vitriolluft. Efter Nordenskiölds Formodning6) kaldte lian den saaledes, enten fordi fældet Svovljern ved at optage Ilt omdannes til Jernvitriol, eller fordi han havde faaet den af Brunsten og Vitriololie. Det første forekommer mig mindre sandsynligt: Scheele var næppe dengang klar over Iltens almindelige Betydning. Derimod er Nordenskiölds anden Formodning vistnok rigtig. Ganske vist findes denne Fremgangsmaade til Fremstilling af Ilt ikke i de offentliggjorte Laboratorieoptegnelser og heller ikke i Afhandlingen om Brunsten, som netop skriver sig fra disse Aar7), men jeg skal dog gjøre opmærksom paa, at det i „lieber Luft und Feuer“ i § 318) hedder, at han „bereits seit einigen Jahren“ har lagt Mærke til, at naar man ophedede Brunsten med Vitriololie i en aaben Digel og Kulstøv ved Lufttrækket blev ført hen over Diglen, saa tændtes de fine Kuldele øje- blikkelig med stor Glands. I umiddelbar Fortsættelse heraf beskriver han nu, 1) Veget. Stat. Ed. 1731, 1, 250, 258, 275. 2) Nordenskiöld, S. 199. 3) Scheele’s Werke, udg. af Hermbstädt, 1, 26. 4) Nordenskiöld, S. 168. 5) Ib. S. 466 Anm. Begge de her under 2:0 nævnte Opdagelser (og ikke blot den sidste, som Nordenskiöld mener) meddeltes Gahn i Brev af 16. Nov. 1772. Se Nord. S. 102 og 104. 6) Nord. S. 458, Note. 7) Forsøgene til den fuldendtes efter et Brev til Gahn (Nordensk. S. 95) i Slutningen af 1771 eller Begyndelsen af 1772. 8) Werke 1, 95.