Om Iltens Opdagelse

13 215 hvorledes Ilt kan fremstilles paa denne Maade, og det er den første af de mange Methoder, han nævner. Naar man nu erindrer, at Scheele af Saltsyre og Brun- sten fik Chlor, som han kaldte deflogisticeret Saltsyre, vilde det være naturligt nok at kalde den Luft, han fik af Vitriololie og Brunsten, og hvori Kul brændte med stor Glands, deflogisticeret Vitriololie eller, for ikke at foregribe noget, Vitriolluft. Dog maa han snart være kommen bort fra denne Opfattelse, thi i Afhandlingen om Brunsten, beviser han udtrykkelig i § 171), al Brunsten, naar den opløses i Vitriololie, ikke kan have faaet det dertil nødvendige Flogiston fra Vitriololien. Den maa have faaet det fra Varmen, ganske i Overensstemmelse med den Ansku- else, han senere udvikler i „Ueber Luft und Feuer“, al Varmen bestaaer af Flogi- ston og Ilt. Men denne anden Bestanddel af Varmen nævnes slet ikke i Afhand- lingen om Brunsten: den skulde aabenbart gjemmes til „Ueber Luft und Feuer“. Det Sted i Scheeles Laborstorieoplegnelser fra 1771—72, som omhandler Iltens Fremstilling ved Glødning af Salpeter, lyder i sin Sammenhæng saaledes2): „Als magnesia alba mit Spiritu nitri saturirt und destillirl wurde, ging auf die Letzte das acidum nitri von der magn. alba in eine mit mixt, calcis vivæ ange- feuchtete Blase, und eine gute Quantitet Luft, welche der Vitriolluft in allem gleich war. Das Feuer brannte sehr schön in selbiger. Und eben so ging es, als zwei Drachmen Salpeter in einer Retorte und Blase destillirt wurden, denn so lange das nitrum nicht recht glühte, ging nichts, als aber die Hitze vermehrt wurde, kam er in Kochen, und eine reine Vitriolluft ging über, ohne acido nitri oder aere fixo“. Scheele har altsaa, som Nordenskiöld3) fremhæver, allerede 1771—72 isoleret Ilten og fundet, at den livlig nærede Forbrændingen. Naar N. tilføjer, at han vidste, at den var uden Lugt og Smag, og at den indgik som en Bestanddel at at- mosfærisk Luft, saa er dette vel meget troligt, eftersom Scheele allerede dengang vidste, at Kobberforilteammoniak absorberede omtrent 1/s af atmosfærisk Luft, al Resten ikke mere kunde underholde Forbrændingen4), og tillige at andre phlogisti- cerende Midler (Aandedraget5), Linolie6), friskt Blod7), virkede paa lignende Maade; men at disse Forhold skyldtes en Absorption af Luftens Ilt, nævnes ikke i Labora- torieoptegnelserne. Derimod fremgaar det med Sikkerhed af disse, at Scheele allerede da vidste, at Ilten kun i ringe Grad var opløselig i Vand og kunde be- fries for Kulsyre og Salpetersyre med Kalkmælk; at han betragtede den som en egen Luftart og derfor gav den et eget Navn, og at han allerede dengang ogsaa har fremstillet den ved Ophedning af Kvægsølvtveilte, af Sølvcarbonat (samtidig med Kulsyre), af Brunsten med Arsensyre og sandsynligvis ogsaa, efter hvad jeg ovenfor har anført, af Brunsten og Vitriololie. J) Werte 2, 50. 2) Nordensk. S. 465. 3) Nord. S. 466, Anni. * ) Ib. S. 58. , 5) Ib. S. 447— 49. 6) Ib. S. 488. 7) Ib. S. 454.