Om Iltens Opdagelse

216 14 Vistnok har G. W. A. Kahlbaum1) søgt al hævde, at ogsaa Priestley allerede 1771 har opdaget Ilten og allerede da har erkjendt dens Egenskab al underholde Liv og Forbrænding, og han tilføjer: Scheele er maaske Priestley overlegen deri, at han som øvet Kemiker havde Kjendskab til et større Antal Fremstillings- maader: „eine Priorität der Entdeckung ist ihm jedoch nicht zuzuschreiben“. Heri tager Kahlbaum dog sikkert fejl. Grunden til hans Fejltagelse er bl. a. den, at han udelukkende har holdt sig til Priestley’s Afhandling: „Experiments and Observations on different kinds of air“ saaledes som den foreligger i Phil. Trans. 17722), men overset nogle Ændringer, som Priestley foretog deri, da han snart efter udgav Afhandlingen i Bogform. I det nævnte Bind af Phil. Trans, hedder det nemlig S. 245: „All the kinds of factitious air on which I have yet made the experiment are highly noxious to animals, except that which is extracted from Saltpetre, or alum, but in this even a candle burned just as in common air. In a quantity which I got from saltpetre3) a candle not only burned but the flame was increased, and something was heard like a hissing, similar to the decrepation of nitre in an open fire. This experiment was made when the air was fresh made, and while it probably contained some particles of nitre, which would have been deposited afterwards“. Men i den samme Afhandling i Bogform4) har Priestley strøget det ovenfor fremhævede „to animals1 og ved „in common air“ tilføjet følgende Anmærkning, som slet ikke findes i Phil. Trans.: „Experiments of which an account will be given in the second part of this work, made it probable, that though a candle burned more than well in this air, an animal would not have lived in it. At the time of this first publication (nemlig i Phil. Trans.), howewer, I had not idea of this being possible in nature“. Det Sted, Priestley her sigter Lil, er Exp. a. Obs. Vol. I, Pari II, S. 215, hvor han beskriver den Forandring, der foregaaer med Kvælstoftveilte, naar den henstaaer længere Tid med Jernsøm over Kvægsølv: „il (NO) was transformed into a species of air with properties which, at the time of my first publication on the subject5), I should not have hesitated to prononce im- possible viz. air in which a candle burns quite naturally and freely, and which is yet in the highest degree noxious to animals“. Og for at der ikke skal være ringesle Tvivl om Priestley’s Mening, siger han, efter al han har opdaget Ilten, om den Luft, han havde faaet af Salpeter6): „At the time of my last publication I conjectured, that this air was phlogisticated nitrous air“ (o: Kvælstofforilte), x) Chemiker Zeit. 1897, Nr. 30, S. 283. 2) Medens Hovedafhandlingen er læst i Royal Society 12., 19. og 26. Marts 1772, maa det her om- handlede Afsnit: Miscellaneous Observations skrive sig fra Slutningen af Aaret eller fra Begyndelsen af 1773; thi der omtales heri Forsøg fra 6. Nov. 1772. Det paagjældende Bind af Phil. Trans, er først ud- kommet 1773. 3) Før Nov. 1771; sml. nedenfor S. 21. 4) Exp. a. Obs. Vol. 1, 155, London, 1774. x 6) I Phil. Trans. 1772, 210. 6) Exp. a. Obs. Vol. 2, 87, London, 1775.