Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1799

Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 356

UDK: 530

DOI: 10.48563/dtu-0000225

Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
r6Z Femte Afdeeling. ken, og danner derved Vand, da derimod ben anderi Bestanddeel, nemlig Salpeterstoffen- bliver i Gasstik^ kelse tilbage i Retorten. Naar electriffe Gnister ledes Lgiennem Ammoniakgas eller igiennem flydende flygtigt Ludsalt (Salmiakgeist ,(§. 190) som er i et tillukket Glas -Ror, da erholdes Vandsiofgas (bramdbarLufc), og Salpetersiofgas, og begge Gasarterne indtage nu et sisrre Runr end for; Forholdet imellem Salpetersioffen og Vandsiofgasen be- findes herved at vare — 121: 29, eller, med andre Ord, 100 Deele Ammoniak bestaae af §oz 66 Deele Sal- petersivf, og 19/ 34 Deele Vandstof. I dette For- fog arner Elektriciteten formodentlig kuns paa ett Ntekan sk Maade. Naar svovlholdig Valldsiofgas blandes medSäl- peterfofgas i en Glasklokke over Qvægftllv, da erhol- des i Folge HerrKirvansBemerkning Ammoniakgas. Man forbinde den eene Ende af et Flintelsb, (out er fyldt med smaa Stykker Jern, med en Retorte, i hvilken befindes en fortynder Oplosning af Kobber i Salpetersyre/ og den anden Ende af Flilttelöbet med det pneumatiske Apparat; naar Flintelsbet derneff gisres gloende, og Oplosningen i Retorten bringest Kaag/ vil man erholde under det pneumatiffe A'ppa- tat Ammoniakgas; thi da Iernet hctrstsrre Forvant- stab (§. 54) til Smu'sk-ssen, end denne har i Salpe- tersyren til Salpetersioffen (§. igi) og i Vandet til Vandstvffen (§. iga) j adskiltes saavel Salpetersyren som