Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Legemernes Bestand - Deele rc. 169 fom Vandet i deres Bestanddeele, hvoraf Suurstoffen forbander sig med Jernet og forsyrer i)et (§. 175), men Salpetersiossen af Salpetersyren og Vandsioffcn nf Vandet, som bliver tilbage, indgaae Forbindelse med hinanden , og udgwre Ammonrakgasen, som er- holdes. Dersom Tinfiilspaatt befugtes med fortyndet Salpe- tersyre, og man bringer Potaske eller reen Kalkjord i denne Blanding, vil man, naar den harsiaaet er Par Minuter stille, strap bemerke en stærk Lngk efter Am- moniakgas; det samme bemerkes naar Iern^Frilspaan, Svovel og fortynder Salpetersyre blandes i et tilprop- pet Glas, og Flaffen aabnes et Par Timer efter at Blandingen er skeet; i begge Tilfælde vil et Stykke blaat Paplir, som holdes over Glasset, antage en grsn Farve (§. 186). I en tillukket smal Glas-Cylinder befæste man et Stykke blaat farvet Papiir og ec andet Stykke Uge- dant Papiir, som er bleven rodt ved ar befugtes med Salpetersyre; man fylde dernest Klokken eller Cylin- deren med Qva'gsslv, og efter at den er spærret med samme Metal, bringes Salpetersiofgas og dernæst noget fugtig Zern-Fiilspaan ind i Roret; Iernets Forvantffab til Suurstoffen vil foraarsage Vandets Adffillelse i sine Bestanddeele, og den deraf frie bletz- ne Vandsiofgas vil i Forecning med Salpetersiofgasen frembringe Ammvniakgas; efter nogle Dages Forlsb vi! dtt blaa Papür vare bleven grsm, og det rsüe L 5 Paprip