Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

256 Siette Afdeeling. giver Capaciteten af begge Legemerne, ekler det nsi- agtige Maal af den Mængde Varmestof, fem imid- lertid har udviklet sig af begge Legemerne. Denne sidste Maade er Udrcenkt af Hr. Lavoisier og de la Place, hvilke Herrer til den Ende have konstrueret et meget sindrig! Instrument, kiendt under Navn af Varmemaaler (calorimetre). Vcd nsiagtig anstille- de Fsrssg as disse Herrer saavelsom af Wilkt/ Kraw- ford, Blak, Kirvan, Watt, Magellan og Lan- driani, har man noiagtige Tabeller over forskiellige Legemers specifike Varmestof, hvorved Vandets Var- mestof er antaget for Unitet, eller med andre Ord: den Mcengde Varmestof, som i Folge Forsog er befunden at beheves fcu ar smelte et Pund Jis, hvilken er den samme som den, der udfordres for at bringe et Pund Vand fra 320 F. eller o° R. (Frysepunktcn §. 235), ril Temperaturen af 1720 F. As disse Tabeller sees, at Varmestoffen ingenlunde er fordeelt eensfsrmig imellem alle Legemer, ligesom der et heller be sin des ligemeget deraf i forffiellige Legemer, ffisndt de have samme Masser, og angive samme Temperatur. Saa- ledes har Vand, hvis Temperatur er o Grad, ulige mere bunden Varmestof end Jis af samme Tempera- tur; armosphceriff Luft endnu mere; Suurstofgas allermeest. Paa ovennævnte Maade bestemmes den relative Mængde af Varmen i Legemerne, men ingen- lunde