Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Sm Varmestoffen. lunde den absolute, og det som naturligt, da man al- drig er i Stand til ar bestemme, naar et Legeme har naaet den hoieste muelige Grad af Kulde, siden Kul- de ei er andet end et antaget Udtryk, hvorunder ikkun forstaaes en ringere Grad af Varme, eller relativ negativ Varme. Den sisrsie Grad af Kulde, eller stsrsie Mangel af Varme/ som vi ved vores nuværende Kundskaberere i Stand at bemerke, er den, ved hvilken Qva'gsslvet fryser, og bliver til et sammenhængende og saa haardc Legeme at det kan hamres; dette finder Sted ved dm — 320 R. Dette Phænomen lader sig ligeledes frembringe ved Konsten, hvortil en Blanding af 2 Dele rygende Salpetersyre, 1 Deel concentreret Svo- vlsyre, og een Deel Vand med fim stsdt krysiallise- ret svovelsuur Soda (Glaubersalt) er tienlig. Efter Herr Lowitz Forflag fryser QMgsslvet allerlettesi t en Blanding af krystalliseret crtsende Planteludsalt, etter kogsaltsuur Kalkjord (fix Salmiak) med frist og tsr Snee. ß. 24Z. Varmestoffen er enten bunden i Legemerne, eller frie, (den bundne kaldes ogsaa fix eller ffiult Varme). Z denne Tilstand er Varmen ubemerke- lig for vov Folelse, ligesom den ei heller yttrer nogen Udvidende Virkning paa Thermometeret eller noget R andet