Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

2)8 Siette Afdeeling. andet Legeme. Bliver Varmestoffen derimod sne, da virker den saavel paa vor Felelse som paa Thermo- meteret, den kaldes nu frie fslelig Varme, eller Thermometervarme. I denne Tilstand forlader ben enten vort Legeme, og da soraarsager den Felelse af Kulde, eller den ganer ind i vort Legeme, og da ha- ve vi Felelse af Varme. Paa samme Maade virker den paa Therlnometret, hvilket stiger, naar Varme- stoffen forlader Legemet, som berorer Thermometrek; og falder, naar Varmestoffen indsugcs eller bindes af Legemet, og derfor forlader Thermometeret. Dersom et Thermometer bringes i Iis, som angi - ver f. Ex. i2° R. under Frysepuncten, og Ilsen ud- sættes en vedblivende Varmesirom, enten ved varm Lust eller varmt Vand, da vil Iisen begynde at smel- te, hvorved Thermometeret vil stige indtil det angi- ver o° R. eller Frysepuncten, hvorefter det vil blive siaaende og ei stige, endffiont Varmestrommen ved- bliver, og Iisen stedse vedbliver at smelte, hvilket vedvarer indtil al Iisen er smeltet,' thi nu stiger Ther- mometeret iglen, alt i Forhold til den Mængde af Varme førn tilkommer, og det saalænge indtil Van- det koger, og Thermometeret altsaa angiver den 8o° R. (§. -35)/ hvorefter Thermometeret igienei stiger. Aarsagen til dette mlbrkverrdige Phernomen, er, at Varmen som her tilfores Iisen, udover al sin Kraft paa at forandre Ilsens Tilstand, og at forvandle det i Vand,